| |
BUGATTI race.
by, som jeg på det varmeste kan anbefale at besøge. Pladsen, vi befandt os på, var
cirkulær, og omkranset af smukke gamle bygninger. I midten en stor murstensbelagt konkav arena som
tilsyneladende oprindelig har været benyttet til hestevæddeløb. Flere af bilerne, der ligesom vi var
kommet forkert ind på pladsen, benyttede lejligheden til at køre et par runder i arenaen.
Efter kaffepausen gik det videre nordpå, gennem et espalier af mennesker i Firenze, og videre
til Autodromo del Mugello. Vi så ikke noget videre til autodromen, der såvidt jeg kunne se ikke længere
benyttes, men herfra var starten til en ny specialprøve, en 22 km lang strækning over Passo del Futa, at
tilbagelægge på 33 min. Alle tidskontrollerne og specialprøverne skulle ikke blot tjene til at
kontrollere at man kørte den rigtige strækning, men benyttedes også til at fastlægge en
placeringsrækkefølge. Passo del Futa og Passo del Raticosa, som vi lidt senere passerede, var begge i ca.
1000 m højde, og det rene barnemad i forhold til hvad vi senere på vores rejse skulle opleve i
Sydfrankrig.
|
|
| Bortset fra enkelte byger artede vejret sig helt pænt. Et langt stykke igennem
bjergene kørte vi om kap med en BMW 328 i Mille Miglia udførelse, indtil han måtte stoppe p.g.a.
tændingsproblemer. Vi kom nu til Bologna, hvor der i byens centrum var yderligere en kontrol. Herfra
går vejen i lige linie til Modens, hvor der var stop for drinks og tidskontrol på Ferrari fabrikken.
Enzo Ferrari var selv tilstede, |
|
og sad i en stol og nikkede til deltagerne, når de defilerede forbi. Nu gik det
videre over Parma og Cremona til slutspurten mod Brescia, hvor vi skulle være ved 21-tiden. De fleste
af vejene her var snorlige, men passerede alligevel gennem mange små byer, hvor folk overalt stod
langs vejen. Det er klart, at man her fristes til at køre stærkt, vi kørte det meste af tiden 130
km/tim, men mange af de større og nyere vog-
|
|
|
