| |
|
før de havner i filteret, og kommer ved denne valseoperation til at se gevaldig
store ud. Jeg havde altså et rimeligt håb om, at det jeg fandt i filteret var en stump gammelt
lejemetal.
Da olietrykket i løbet af morgenen ikke faldt, og da der ikke kom unormale lyde fra
motoren, hævede jeg stille og roligt tempoet igen, og besluttede ikke mere på turen at åbne for
oliefilteret. |
|
Lørdag morgen var det igen blevet tørvejr, omend ikke ligefrem solskin, og vi
kørte ad Via Aurelia igen ud til den store ringvej og derfra nordpå mod Viterbo og Radicofani. Her
var der indlagt en specialprøve, hvor en bjergstrækning på 6 km skulle tilbagelægges på nøjagtig
9 min. Ved denne, som ved alle de øvrige tidskontroller, foregik det på den måde, at der 100 m før
kontrollen stod et skilt, hvor naturligvis |
|
|
Typisk bygennemkørsel.
alle som kom for tidligt stoppede. På de sidste 100 m måtte man ikke stoppe, så det
drejede sig altså om at beslutte hvor længe man ville være om at køre de 100 m, og derefter med firende
kobling og i snegletempo nærme sig målstregen. Sådanne cirkusøvelser har aldrig været min stærke side,
og jeg indkasserede regelmæssigt strafpoints.
Turen fortsatte nu nordpå ad Via Cassia igennem et smukt landskab, i retning mod Sienna, hvor
der var kontrol. Ved kontrolstedet lidt uden for byen var løbets kørende frokostarrangement, som vi også
havde mødt dagen før, opstillet. Det bestod af et antal vogne med borde hvorfra der serveredes sandwich,
pølser, salat, og naturligvis italiensk vin ad libitum. Efter tidskontrollen kørte vi til Piazza del Campo
i byens midte hvor der var en af de sædvanlige gaveuddelinger. Menneske mængden var her så stor at vi
havnede et forkert sted på pladsen, men vi var blevet kaffetørstige og lod bilen stå midt i
menneskemylderet for at nyde stedet.
Sienna er en meget smuk gammel |
|
