® Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 77  -  1984     side   25

kørte 66 km svarende til 13,2 km pr. liter — vel at bemærke med 9 personer i vognen. Efter datidens målestok, hvor de amerikanske biler helt dominerede markedet for »store vogne«, var der tale om en alvorlig konkurrent.
   I Danmark kom de første Familieler frem i foråret 1935, og det er formodentlig også tidspunktet for de første Normaler. Direktøren for Automobiles Citroën i København, Vicomte J. de Faramond, der tidligere kørte en stor »15 NH Grand Luxe« (6- cyl. baghjulstrukket årg. 34) med indregistreringsnummeret K 51, fik i hvert fald dette nummer flyttet over på den nye 11 »Salon de Luxe«, som derefter kørte på præsentationsrunde i Danmark. I Stockholm blev samme vogn præsenteret d. 17. maj 1935. Desværre er det ikke lykkedes at fremskaffe et brugbart billede af Faramonds K 51, måske kan nogen hjælpe?
   Familiale-modellerne kunne dog ikke indregistreres som Taxa'er i København p.g.a. den ringe indvendige loftshøjde (ivnf. det særlige hyrevognsregulativ for København). Det må sikkert have været en streg i ret

ningen for Citroën, der op igennem 20'rne havde sat sig på en solid del af Taxa-bilmarkedet og nu måtte se markedet overladt til Ford og Chevrolet m. fl., der kunne levere halvfærdige chassiser, hvorpå der her i landet kunne opbygges de karakteristiske høje Taxa-karrosserier med nakkekaleche (se forsiden af BHT nr. 72). Det kunne imidlertid ikke forhindre, at »11 Familiale« blev anvendt som lillebil ude omkring i landet. Først efter krigen ses Citroën igen som Taxa'er i det københavnske gadebillede, men her opbygget på basis af Normale-modellen forsynet med glasadskillelse mellem førersæde og passagerkabine og med den obligatoriske tagbagagebærer. Ser man på indregistreringsskemaet for årene 49 og 50 (side 24), figurerer der 48 »uspecificerede tractioner«, og det kunne antages, at disse netop er Taxavogne.

Citroën i motorsporten
Karrieren i motorsporten startede allerede i juli 34, hvor en 7B faux-cabriolet (Rosalie VII) imellem d. 17. og 23. forbedrede en række verdensrekorder på Montlhéry-banen i Frankrig.

På de seks dage kørte den 16.093 km med en gennemsnitsfart på 111,2 km/t. I juni samme år havde den lille franskmand Francois Lecot gennemført sin første bedrift med sin 7A'er ved at køre Frankrig og Belgien rundt (5000 km) på 77 timer. Han fortsatte i september med at køre strækningen Paris-Moskva-Paris, en strækning på 5400 km, ligeledes på få dage. (Denne bedrift bliver formodentlig overgået i dette jubilæumsår, hvor den hollandske traction-klub sender omkring 90 »tractioner« ud på samme køretur, endog via København). Den 22. juli 1935 indledte Lecot den største af sine marathonbedrifter, der ikke siden er og formodentlig aldrig nogen sinde vil blive overgået — nemlig en køretur på 400.000 km i ét stræk med sin 11 AL.
   Karakteristisk nok kom Citroën først til at fejre de store motorsportslige triumfer efter krigen på et tidspunkt, hvor vognene på alle andre områder end lige det tekniske var blevet »overhalet« af konkurrenterne. I udlandet var det især de store 15- Six'ere, der gjorde sig gældende og mest inden for rallysporten, hvor især vognenes gode vejegenskaber og kø-