| |
DK A l »Den Danske DKW«. København 1950 Før krigen hørte DKW til de mest udbredte
automobilmærker i Danmark. Disse forhjulstrukne to-taktere var blandt de billigste rigtige 4- personers
biler, i såvel anskaffelse som drift. Talrige øgenavne blev hæftet på de små biler, »Prutsofie« på
grund af den særprægede motor- lyd, eller »Klistermasse« frit efter »Meisterklasse« med det
kunstlæderbetrukne trækarrosseri, som man efter sigende skulle have en bogbinder til at reparere. Det var
firmaet Bohnstedt- Petersen med filialen Autoropa som stod for importen af DKW, sammen med bl.a. Wanderer
(et søstermærke fra Auto-Union koncernen), Mercedes-Benz og visse af Chrysler-gruppens mærker.
Efter 1945, da Tyskland blev delt i to, endte desværre samtlige Auto-Unions fabriksanlæg øst
for zonegrænsen. Det gik langsomt med at genetablere DKW i Vesttyskland, men i 1949 genoptoges produktionen
af motorcykler i Ingolstadt (den nuværende Audi-fabrik), og samme år præsenteredes en let varevogn, type
F 89 L, med 2-cylindret motor. Fra august 1950 produceredes personbiler, i Düsseldorf, den nye model var F
89 P Meisterklasse med samme 2- cylindrede motor som varevognen. F 89 P havde strømlinieformet
stålkarrosseri, og var i hovedtrækkene baseret på prototypen F 9 fra 1940, som dog skulle have haft
kunststofkarrosseri |
|
og 3-cylindret motor. Den 3-cylindrede motor på 896 ccm gik først i produktion hos DKW
da F 91 Sonderklasse blev præsenteret i marts 1953.
Imidlertid dukkede der også DKW'er op fra den gamle fabrik i Østtyskland, disse gik under
navnet IFA. Den første model F 8 præsenteredes i 1948, og var ganske uforandret fra den sidste førkrigs
Meisterklasse med samme typenummer. I 1950 udvidedes programmet med den 3-cylindrede F 9 som var baseret på
1940- prototypen og som det derfor er vanskeligt at skelne fra den vesttyske F 89/F 91, bortset fra en anden
kølergrill. Det er værd at bemærke, at såvel DKW som IFA blev solgt af Bohnstedt- Petersen i Danmark
efter krigen, og det er tænkeligt at de første IFA'er er blevet omtalt som DKW.
Denne lidt lange indledning er nødvendig for at give baggrunden til Bohnstedt - Petersens
aktiviteter efter krigen. Der er ingen tvivl om, at størstedelen af firmaets salg før krigen havde været
DKW, og dette mærke savnedes føleligt i de første efterkrigsår. Enkelte Mercedes-Benz kunne man vel få
lov til at importere da Stuttgart-firmaet genoptog produktionen i 1947, men Wanderer var forsvundet for
stedse og af Chrysler-mærkerne havde Bohnstedt kun deSoto tilbage som næppe kunne hverken importeres eller
sælges. Den engelske Singer blev først importeret fra 1951. |
|
At Bohnstedt-Petersen således i høj grad manglede biler at sælge har sikkert været en
medvirkende årsag til at man forsøgte sig med en dansk bil - eller, nærmere betegnet, en dansk DKW. Det
er naturligt at formode, at der efter krigen var mange gamle DKW'er som var i udmærket mekanisk stand, men
med temmelig rådne karrosserier - så hvorfor ikke forsøge med et nyt dansk stålkarrosseri på førkrigs
DKW chassis. Bohnstedt havde vel også ambitionen om at fremstille en dansk bil, og firmaet havde erfaring
fra tiden som samlefabrik. Ansvarlig for udformningen af den danske DKW var ingeniør Svend Age Mathiesen,
som havde arbejdet for flere bilfabrikker i bl. a. USA.
Det viste sig, at et parti DKW-dele havde overlevet besættelsen i gitterskur 5 i Frihavnen, og
disse kom nu til god anvendelse ved DK- projektet. Chassiset var formentlig fra en DKW F 8 fra 1939-40 med
uafhængigt forhjulsophæng med en tværliggende bladfjeder over tværsvingarme, tandstangsstyretøj og
bagtil DKW's »Schwebeachse« med en højtliggende bladfjeder. Motoren var også DKW, 2-cylindret, boring og
slaglængde 76 mm kvadratisk, 684 ccm. Kompression 5,9:1, 20 bhk v. 4000 o/m. Transmission gennem
flerpladekobling i oliebad, 3-trins gearkasse med friløb - gearstang i instrumentbrættet - og
forhjulstræk, naturligvis.
Nu må det indskydes, at den første DK kun |
|