| |
DK A1,
var en prototype, og at senere modeller var tænkt udrustet med en anden motor. Mathiesen
beskrev selv bilen i en artikel i International Motor-Revue i april 1950, og her nævner han to mulige
motorer - dels den 3-cylindrede 900 ccm DKW motor, som på dette tidspunkt kun blev produceret af IFA i
Østtyskland; dels den dobbeltstemplede 2-cylindrede ILO på 750 ccm som tilsyneladende er indgået i de
fleste danske bilprojekter! Med DKW-motor kaldtes bilen DK A l, med ILO-motor var betegnelsen DK A 2.
I øvrigt var DK A l temmelig forskellig fra DKW-forbilledet. Den betydeligste forandring var
bremserne, som var hydrauliske af fabrikat Lockheed. Flere engelske komponenter anvendtes, således Hardy
Spicer kardanled og Layrub gummiled i forhjulstrækket, Smiths instrumenter, rat og karrosseribeslag fra
Wilmot Breeden og 15 tommer Dunlop hjul (nogle kilder angiver dog 16 tommer hjul).
Karrosseriet var dansk arbejde, fra Næsby Karrosserifabrik, udført i 0,9 mm stålplade uden
nogen træramme. Det var bygget ud i fuld bredde med glatte sider (pontonform) og gav plads til 5 personer;
takket være de enkle former skulle det være muligt at fremstille karrosseriet uden anvendelse af dyre
presseværktøjer. Benzintanken rummede 30 liter og var |
|
|
placeret i motorrummet, reservehjulet bagtil under bagagerummets gulv. Dimensioner: Akselafstand 2600
mm, sporvidde for 1210 mm, bag 1300 mm, længde 4300 mm, bredde 1560 mm, høj- de 1580 mm. Egenvægten
androg 875 kg, hvad der ikke var så godt, idet dette var ca. 125 kg mere end en førkrigs-DKW.
Bemærk i øvrigt,
|
|
hvor nær DK A l ligger på S l i dimensionerne.
Der blev kun bygget én DK A l 2-dørs sedan, som blev udstillet i Forum 1950.
Endvidere blev der over samme læst fremstillet 4 varevogne, som næppe har adskilt sig synderlig i
deres specifikation og personvognen blev til sidst
|
|
|
