| |
|
galt, at jeg ikke turde køre den hjem selv, men måtte have den transporteret. Dette havde jeg
naturligvis ikke undladt at fortælle sælgeren i lønligt håb om en gunstigere påvirkning af
prisen. På et enkelt punkt var vognen dog bedre
|
|
end antaget. Man havde fortalt mig, at synkromesh-ringene på de lave gear var defekte, men det vidste
jeg ikke kunne være tilfældet, da en ZF gearkasse af typen AKS 15 kun er syn- kroniseret mellem
tredje og fjerde gear. (Nu
|
|
|
- men ankom alligevel til sit nye hjem på denne for en bil lidt uværdige måde.
bagefter spekulerer jeg på. om jeg mon huskede også at gøre sælgeren opmærksom på dette forhold).
Det første spørgsmål, der meldte sig, da jeg havde faet bilen hjem. var hvordan man bedst griber
tingene an. Det forekom en god idé straks at fa et nogenlunde overblik over nyerhvervelsens tilstand, og da
der var de traditionelt suspekte steder forneden på karrosseriet, med rustangreb. revner og fortykkelser,
der tydede på uhåndværksmæssige pladereparationer og mange lag af spartelmasse, gik jeg igang med at
afdække uhyrlighederne indefra. Dette burde ikke give de helt store vanskeligheder, men alligevel løb jeg
ind i et problem. Det højre sæde kunne ikke komme ud. Nogen havde været så snedig at bukke den skinne,
det er forankret med i vognbunden, så det sad uhjælpeligt fast. Det var altså nødvendigt at fjerne sæde
og skinne på samme gang, men skruerne var ikke tilgængelige med sædet på plads. Først efter at et
stykke værktøj var fremstillet, med hvilket det var muligt efter tur at dreje skruerne en halv omgang,
lykkedes det. Derefter var det en smal sag at banke skinnen af sædet og rette den. Nemmere gik det i den
anden side. Her sad sædet så løst, at den stakkels gamle dame havde trillet rundt som den bekendte ært
på en skovl. |
|
