| |
Karrosserifusk.
Hvor er menneskets tilpasningsevne og tolerance dog forunderlig.
Efter at millioner af små blå som, og et lignende antal i rustrødt, var trukket ud. kunne tæpper
og sidebeklædninger nu fjernes, og som ventet var det et væld af reparationer, udført ved hjælp af
blikstykker kilet ind bag råddent træ og holdt på plads med pop-nitter. Den slags er ikke en opgave for
amatøren, da karrosseriet skal løftes af, og der skal svejses. At de store arbejder må fordeles på
andre, er ikke noget at skamme sig over, for selv professionelle sender visse ting »i byen«, idet der
indgår så mange forskellige håndværk i arbejdet på en gammel bil, at en enkelt person dårligt kan
være udstyret til at klare det hele. Der blev derfor bestilt tid til dette job hos en specialist på
området, og mens jeg ventede på tur, var der rig lejlighed til at kigge nærmere på styretøj og
forfjedre.
Arbejdet skrider frem
For at komme til forfjedrene var det nødvendigt først at afmontere køleren, så denne blev sendt til
rensning og trykprøvning, mens fjedrene gik til opretning og indpresning af nye bøsninger for
laskeboltene. Sløret i styretøjet hidrørte i det væsentligste fra slidte lejer og styrebolte. Lejerne er
standardstørrelse, så nye kunne fås uden |
|

|
|