| |
komme videre mod Grasse, og valgte en bjergvej langs en slugt som hedder Grand Canyon du
Verdon. Vejen hedder La Corniche Sublime og det var den bestemt også. Højere og højere kom vi, for at
ende i 1200 meters højde. Et sted førte vejen gennem nogle flotte gallerier, og på den anden side af
slugten kunne vi se en vej, som ifølge kortet kommer op i 1400 m, så den må vi nok prøve næste gang.
Lidt efter kom vi ud på den berømte Route Napoleon, som på denne strækning omfatter adskillige pas, alle
i ca. 1000 m højde. Vi fandt et rart lille hotel og spiste en dejlig middag kort før Grasse.
Torsdag morgen fortsatte turen i strålende vejr, først igennem Grasse, som er stedet hvor de
fleste af Frankrigs parfumefabrikker befinder sig. Visse steder var duften af parfumen så kraftig, at den
oversteg vor duft af Castrol racing olie.
Vi havde en frokostaftale med en fransk BUGATTI samler i byen Vence, og havde på vejen dertil
tid til at aflægge besøg i St. Paul, en lille middelalderby helt lukket for trafik, og kendt for sin meget
fine Boule bane og Fondation Maeght galleriet, som frem for alt udstiller moderne kunst. |
|
Efter frokosten fulgtes vi med vor ven som skulle deltage i Monte Carlo løbet med en T
35 BUGATTI. Vi ankom til den plads, som var forbeholdt BUGATTI bilerne, ved 15 tiden, og nu havde byen
sandelig forandret sig. Overalt hørtes brølende motorer, og på det tidspunkt hvor vi indtraf, var formel
3 vognene igang med træningen.
I BUGATTI løbet om søndagen måtte max. 25 biler deltage, og da over 30 havde meldt sig,
skulle træningen bl.a. benyttes til at udvælge de hurtigste. Selv skulle jeg ikke deltage, både fordi man
insisterede på kun at have 8- cyl. biler i løbet, og fordi jeg ikke er i besiddelse af den nødvendige
internationale licens. Jeg var altså kun tilskuer, men der var sandelig også noget at se på, og alle
biler som bruges til deres egentlige formål, nemlig at køre løb, og ikke som gravmonumenterne i den
Schlumpf'ske kirkegård i Mulhouse.
Der var 2 T 59, den meget smukke racer, som byggedes kort før krigen, med de berømte
klavertrådshjul hvor egerne kun overfører radiale kræfter, medens de aksiale kræfter overføres via en
tandkrans mellem fælg og bremsetromle. Der var en af de meget sjældne 16-cyl. T 47 racere (der er kun
bygget |
|
en), en også meget sjælden T 53 med firehjulstræk (kun to stk. fremstillet), en T 54
ud af seks fremstillede eksemplarer, adskillige T 51 vogne, og et endnu større antal T 35 i udførelse med
og uden kompressor.
Mange af bilerne lavede en helt utrolig larm, særlig den 16-cyl. lød som et velsmurt
maskingevær, da de kørte ud til træningsrunderne. Men hvor var det smukt at se et løb med biler fra den
tid, hvor det også var væsentligt at ting var smukke og ikke blot funktionelle. Ved siden af BUGATTIerne
ligner de moderne formelvogne madkasser på hjul.
Da der var lidt for megen trængsel i Monte Carlo efter vor smag, og da vi havde set og talt
nok, besluttede vi at forlade stedet. Vi ville aflægge besøg hos nogle danske venner, som har et lille
hotel i Lantosque, ca. 50 km inde i landet. Jeg plejer at køre dertil via Nice, men på kortet så
det ud som om det var kortere at køre over Menton. Det skulle vise sig at forholde sig anderledes. I en bar
i Menton, hvor vi styrkede os inden turen over bjergene, fortalte vi hvilken vej vi agtede at køre. Man
stirrede vantro på os og talte om at vejen nok var lukket, at der sikkert var |
|
