| |
For al afrensning gælder, at man renser til den bare metaloverflade, og at man sørger
for at rester af ætsemiddel, glødeskal, fedt etc. fjernes fuldstændig.
Herefter kan spartelarbejdet udføres.
Sluttelig bør alle glatte karrosseri overflader slibes med rystepudsen med slibepapir korn
120. Derved bibringes metaloverfladen en ganske fin ruhed, som danner en god bund for primerlaget.
Da næsten alle metaloverflader både på undervogn og karrosseri er stål, og dermed i stand
til at ruste, bør primer generelt påføres umiddelbart efter den sidste slibning. Hvis man arbejder i et
konstant opvarmet rum, kan rust dog kun dannes ved lave temperaturer, ved 15° rumtemperatur dannes ikke
rust.
Spartlingen
Ethvert karrosseri behøver spartling i større eller mindre omfang. Vi foretrækker at spartle på den
afrensede plade med den svenske polyesterspartelmasse PLASTIC PADDING FINSPARTEL. Denne spartelmasse er
tokomponent og blandes i de mængder man kan nå at påføre inden det bliver grødagtig og stivner.
Spartelmassen bør påføres med en japanspartel, |
|
evt. ved stærkt krumme overflader med en plasticspartel. En noget ru bund revet op med
fil eller grov slibning danner den bedste vedhæftning for massen. Efter tørring slibes det spartlede
område med papir af stigende finhed, begyndende med korn 40 og sluttende med korn 240.
Det er næsten altid nødvendigt med flere — ja mange spartelmassepåførsler, hvis man er
kritisk. Med nævnte spartelmasse kan man lægge lag på lag, for en hel del masse slibes af igen, når man
tilstræber den perfekte overflade.
Malingen
Betragter man malingsmarkedet er der ingen grænser for hvad der tilbydes af rustomdannende og -forhindrende
ting på dåse. Benyt kun malingsprodukter af anerkendt fabrikat.
Fig, 1 viser trykluftsystemet til malersprøjten. Det er nødvendig at indskyde en
kombineret reduktions ventil/vandudskiller før sprøjten. Reduktionsventilen er stilbar for et passende
konstant sprøjtetryk. Til hobbybrug vil det være tilstrækkelig at bruge 318 " galvaniserede rør til
fordelingssystemet. |
|
Vi bruger det tyske produkt LESONAL, men kan anbefale andre tyske ting. Mange
farvehandlere har efterhånden blandeanlæg til dækmalingen, og kan på bestilling hjemtage primene og
fyldere til det malesystem, dækmalingen tilhører.
For der skal være system i lagopbygningen. Man bør ikke bruge en tilfældig primer, for at
fortsætte med andre ligeså tilfældige ting, der i værste fald kan medføre, at et lag opløser det un-

|
|