| |
Automobillakering
| Af Iver Jensen og P E Hansen
Hvad indeholder begrebet »automobil-restaurering« – man kan gå »helt i
bund«, hvor denne bund så end måtte befinde sig. Eller man kan give objektet en lettere omgang.
Ligeledes med malerarbejdet, hvor langt skal man gå, skal de gamle laklag fjernes, hvor meget
skal man afmontere etc.? Skal man derfor beskrive hvordan man griber sagen an, vælger vi at »gå
helt i bund« –skille bilen totalt ad og male hver enkelt ting, som vi mener det bør gøres.
Adskillelsen
Grundlaget for bilens hele konstruktion er chassisrammen. Ved afmonteringen er den det sidste
element i den proces, der efterlader restauratoren i en uoverskuelig mænge løsdele, og ved
restaureringen – her afrensningen – er det det første man bør gå igang med. Alle de
andre dele, der danner bilen, kan så behandles i den rækkefølge, de kan monteres på rammen og
andre elementer
|
|
Afrensningen
Grundlaget for et godt resultat af malerarbejdet, er en ordentlig afrensning. De metoder man kan
anvende er:
Sandblæst med
glaspulver sand
stålkugler
Slibning med
båndsliber
vinkelsliber
rystepudsen
Ætsning med
ætsemidler, der påsmøres
neddypning i en varm blanding af
ætsnatron og vand
(aluminium opløses i ætsnatron)
Afskrabning med
diverse skrabere
|
|
|
Børstning med
stålbørste
Afvaskning med
fortynder etc. samt olieopløsende
emulgatorer.
Generelt må man konstatere, at sandblæst er en meget effektiv, men samtidig hård
rensemetode, som bør anvendes på de svære undervognsdele, men man skal vare sig for at sandblæse
karrosseridele ukritisk.
Ved sandblæsning »bombarderes« metaloverfladen med tusindvis af små hammerslag, der ved
tynde plader kan få metalpladen til at kaste sig. Vi foretrækker at afætse karrosseridele og om
nødvendig sandblæse ombøjede og falsede kanter på skærme, døre etc.
Vi begrænser slibning med grove slibeskiver i vinkelsliberen til svejsesømme etc., udfra den
erfaring at jo flere dybe slibespor man tilfører den overflade, der til sin tid skal stå med
høj-glanslakering, jo mere spartelarbejde kommer man til at udføre.
|
|