| |
Citroën startede med type A, der på mange måder kan beskrives som Europas (Frankrigs)
svar på Fords T-model – en bil, der var »lige ud ad landevejen« dvs. enkel at bygge, ideel til
samlebåndsfremstilling, af god kvalitet og dertil rimeligt driftsikker. Type A blev de følgende år fulgt
op af B2, 5CV, B10, B12, B14, C4 og C6, der for hvert skridt markerede forbedringer som f. eks. helsvejst
stålkarrosseri (1924), firehjulsbremser (1926), valg mellem 4- og 6-cyl. (1929), vibrationsdæmper
motorophæng (1931) osv. Op til 1934 var Citroëns biler derfor mest kendt for deres enkelhed,
driftsikkerhed og rimelige pris, mere end for deres avancerede konstruktion. Det ændrede »La Traction«
med ét slag – fra da af blev Citroën »avant-garden« – ukonventionelle biler og i mange henseender
fantastiske.
André Citroën var inkarneret forretningsmand, og han søgte hårdnakket utraditionelle
løsninger, når det gjaldt om at bevare og eventuelt udvide markedsandelen under den økonomiske afmatning,
der ramte den vestlige verden i begyndelsen af 30'rne. Det vides, at Citroën ved for-
|
|
Oversigt over »Traction Avanter« produceret fra 1934 til 1957:
7 Legere: Det mindste
karrosseri leveret som type 7A, 7B, 7S, 7C og 7ECO i
perioden 34 til 40. Akselafstand 2,91 m.
11 Legere: Samme karrosseri som 7, men med motor
på 11 CV. »Legere« blev i
Danmark og Sverige til »Sport«. Leveret 34 til 57.
11 Normale: 20 cm længere og 12 cm bredere end »Sport«,
akselafstand 3,09 m.
Leveret 34 til 57 og i Danmark oftest kaldet »11 Berline«. Berline
betyder sedan.
11 Familiale: Karrosseri 38 cm længere, end» 11 Sport« med et ekstra
vindue og i
øvrigt som »11 Normale«. Kunne med klapsæder monteret rumme 9
personer og blev derfor tit anvendt som hyrevogn. Leveret i to perioder
fra 34 til 40 og igen fra 54 til 57. Akselafstand 3,27 m.
11 Commerciale: Også den lange model, men desuden monteret med bagdør. Modellen
var beregnet til varetransport og blev leveret i samme perioder som
Familialen, men er aldrig importeret til Danmark. Akselafstand 3,27 m.
15 Six:
Samme karrosseri som »11 Normale«, idet dog forpartiet er lidt
længere. Model med 6-cyl. motor (78 x 100) på 15 CV (egentlig 16CV),
leveret fra 38 til 55. Akselafstand 3,09 m. Fandtes også som Familiale.
Fra 54 til 55 også leveret med »hydropneumatisk« affjedring bagtil,
som på de senere DS 19-modeller,
Både 7, 11 Sport og 11 Normale leveredes før krigen som cabriolet og coupé, mens 15'eren aldrig blev
seriefremstillet med disse karrosserier. Cabriolet og coupé har samme akselafstand som de tilsvarende
berlinemodeller og har alle »svigermorklap« med plads til to.
|
|