| |
T Midget
I juli 1936 kom den TA Midget, der betegnede et farvel til de små motorer med
overliggende knastaksel. Karrosseriformen var en videreførelse af den, som faktisk var blevet fuldendt med
J.2, og T Midget kom til at fortsætte så godt som uændret til 13 år senere, hvad det ydre angik.
TA var forsynet med den 4-cylindrede 1.292 cc stødstangsmotor, som også befandt sig i den netop
introducerede Morris 10, og kobling og gearkasse fulgte med. Selve rammen fulgte dog nogenlunde M.G.
traditionen, nyt var hydrauliske bremser. Vognen kørte godt og blev mere end nogen anden model årsag til
mærkets popularitet, som dog først nåede sine højder efter krigen.
1 1939 kom der en lidt mindre, men betydeligt forbedret motor i TB, og den kunne anvendes stort set
uforandret i efterkrigsmodellerne TC, TD og TF.
Hvis man skulle tro, at alle M.G. Midget'erne var røde, er det en vrangforestilling. Af de 10, som
blev sendt til Danmark før krigen, var der næsten ikke to med samme farve. Robert Glads var grøn, Torben
Strands blå, |
|
Rosa og Børge Stocks gullig, Vilh. Nellemanns rød, apoteker Frederiksens gul,
Geitner-Andersens kitfarvet
Af de cirka 20 TA og TB, som i dag findes hos medlemmer af DVK og de to M.G. klubber, har mindst 6-7
været her fra ny. Det er en betragtelig overlevelsesprocent. Jens Peter Jensens synes at være den ældste,
ch.nr. TA 1607, Bjarne Schmidts er indregistreret første gang 23/10 1937 og må næsten sikkert være enten
Glads eller Strands, Jørgen Balles har ch.nr. TA 1937 og er temmelig sikkert »dansk«, Arne Mehlsens TA
2292 1. reg. 29/4 1938, Geitner-Andersens TA I. reg. april 1939, Jørgen Strøfer Hansens TB 0293 (måske
den eneste indførte TB), I. reg. 11/1,1940 til grosserer Holger Glæsel.
En skrøne om, at Nellemann lige før og efter krigen købte et antal M.G. engros i Holland, fordi de
var billigere end fra fabrikken, og at de dermed ikke skulle figurere i eksportstatistikken, tilbagevises af
gamle Nellemann-medarbejdere. Det samme gælder en historie om at et antal usolgte TB stod på lager under
krigen og blev bygget om til TC.
M.G. lavede 3.003 TA og 379 TB. |
|
Robert Glad byttede sin Austin Nippy med en M.G. TA i efteråret 1937. Hos Nellemann
opdagede man, at der var kompressor på Nippyen, den blev pillet ud, inden vognen blev solgt videre, og
Peder Søby puttede den i sin Morris 8. Det var årsag til at Søby kunne fare op ad bakken på
Ganløse-banen sammen med Ford V8-erne. Da det blev opdaget, måtte han starte i en større klasse. (Robert
Glad med Nippy ses i BhT 69, side 11). Isløb var en stor ting i årene lige før og efter krigen, I
vinteren 38-39 skulle der arrangeres et isløb på Roskilde Fjord. Men under den indledende træning 8.
januar gik Glad gennem isen med sin TA, og han havde endda dame på. Det kostede en omgang på nærmeste kro
til dem som hjalp med at hale vognen op, og den blev kørt direkte til udskylning på Nellemanns værksted.
Arrangementet blev opgivet.

|
|