| |
re en den, General Motors havde konstrueret. Den var også i tankerne hos mig. jeg skulle
have sat hjul på vognen, og dertil ville jeg bruge en tværgående bladfjeder. Da jeg havde sat den på
under røret, fortalte min underbevidsthed mig, at hvis jeg satte en til over røret, magen til den første,
og et ophæng i fjederenderne med samme afstand som ved røret, måtte jeg få en parallelforskuds
bevægelse. Det blev tegnet. En skråstiver fra styrebolt bagud mod chassisrøret (bevægelig) er ikke med
på tegningen, men ville holde systemet på plads.
Nu havde jeg noget at sætte forhjulene på, endda tilsyneladende begyndelsen til uafhængig
affjedring. Mens tankerne havde formet det, havde blyanten tegnet det op. Baghjulene fik samme system (uden
styrebolte). Så blev der sat hjul på. Og sæder. Pga. den lille stjernemotor, der hverken fyldte noget i
længden eller højden, kunne forsæderne komme ret langt frem. Det var altså ikke nødvendigt med en lang
motorhjelm. Derfor kom bagsædet også længere frem, og jeg kunne skære en bid af det optegnede rør og
få en kort vogn ud af det. Det var begyndelsen til dråbeformen, som man havde omtalt som den bedste |
|
|
form for en vogn i den stående diskussion om »airflow«. Starten til den ny form
for flyvemaskiner. jeg ridsede karrossen op i runde linjer fra for til bag efter at have indsat
passagerhøjderne på tegningen. Herved fremkom noget af en dråbeform. Der blev sat vinduer i (efter
datidens mode), en dør foran og en på hver side, |
|
der kom skærme på, et kølergitter foran (alt for højt efter nutidens krav), og
et rat med vinkelstamme, der skulle kunne fastlåses. Tegningen var efterhånden ikke sådan at andre
mennesker kunne se hvad det var, idet alt var tegnet oven i hinanden. Den var god nok til mig, jeg var
meget tilfreds med den, og gik i seng. |
|
|
