| |
Tidsskriftet »Ingeniøren« bragte i sommeren 1937 den artikel, hvis begyndelse ses til
venstre. Den vakte temmelig megen opsigt, blev citeret i dagblade og motorpresse, som begejstret kunne
oplyse, at »Ingeniøren« havde bebudet en fortsættelse i næste nummer. Og den kom også. De to afsnit
fyldte tilsammen godt og vel 6 sider, spækket med diagrammer, tabeller og tegninger. Ingeniør Hansen gav
en indgående begrundelse for at begynde en dansk fabrikation af en lille personbil, af størrelse
nogenlunde som en Ford Junior, brugte blandt andet som argument at udenlandske biler blev tungere og
tungere, og forklarede hvordan velkendte elementer kunne anvendes enkelt og utraditionelt. Han gennemgik
detaljeret projektet, med gode begrundelser for valget af konstruktioner. Det så alt sammen såre
plausibelt ud, og blev som sagt taget fuldstændig alvorligt af alle.
46 år senere kan den virkelige historie
|
|
afsløres. Jagten på stof til Lanciaartiklen i BhT 73 bragte os i forbindelse med
tegneren Paulli Steiner, ham der havde tegnet Højer-karrosseriet til løjtnant »Strop« Hagemanns Lancia
Dilambda. Og her er historien med omtrent hans egne ord:
»Maskiningeniør Gustav Hansen arbejdede på Polyteknisk Læreanstalt. Han havde hørt fra min
ven stud. polyt. Jens H. Larsen (der lavede radioen til Hagemanns bil), at jeg havde lavet tegninger til
»Strop«s bil. Gustav Hansen talte om, at man burde lave en dansk folkevogn. Det blev diskuteret. Han havde
kigget lidt på stjernemotorer og havde den ide i hovedet om at sådan en måtte kunne bruges. Vores
diskussion fastslog, at motoren skulle sidde foran, at vognen skulle være forhjulstrukket, have 4-5
cylindre i lommeformat og at motoren skulle være sammenbygget med svinghjul, kobling, gearkasse og
differentiale. Den skulle laves sådan at den kunne tages
|
|
ud ved hjælp af et par bolte, når den skulle repareres. Det var alt hvad han og jeg
havde på en dansk folkebil.
Efter vores snak følte jeg ikke trang til at gå i seng, men var oplagt til lidt
fantasitegning og besteg tegnebordet. Den danske folkevogn og stjernemotoren sad i hovedet på mig. Jeg
startede blyanten med en stiliseret stjernemotor i perspektiv (skitsemæssigt). Stjernemotoren skulle have
et ophæng midt i vognen for at kunne udtages blot med et par bolte. Dengang arbejdede man med et
bilchassis, med et U-jern i hver side af vognen. Når motoren skulle fæstnes i midten af. vognen, måtte
jeg have et midterchassis. En form for bærestøtte, der var stærkere end et U-jern, var et rør. Altså et
rør midt i vognen som chassis. Det blev tegnet og der blev sat et par vinkelvanger på til at bære
karrossen. Uafhængig affjedring var på det tidspunkt et problem, alle store bilfabrikker arbejdede på at
løse på en måde, der var bed-
|
|