® Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 73  -  1983     side  25

i vognbunden, men nu var også kobling og gearkasse rykket bagud, så vægten var smukt fordelt mellem for-og bagende. Den uafhængige baghjulsaffjedring var ændret til skråt bagud-rettede triangler og skruefjedre. Motorens effekt var så overraskende lav som 57 hk, formentlig fordi idealet var uanstrengthed. Men allerede året efter kom der en udgave på knap 2 1. og 70 hk.
   Lancia Aurelia var en meget kultiveret og velafbalanceret vogn og den tilfredsstillede fabrikkens traditionelle klientel. Men Gianni Lancia var ung og ville også gerne sætte sit eget præg på produkterne og ikke blot vandre i faderens spor. Så samtidig med Aurelia B21 på 70 hk. viste fabrikken en 2 dørs coupe på 80 hk. Vognen, som hed B20, havde karosseri af Pinin Farina og vakte enorm opmærksomhed såvel på grund af sit udseende som på grund af sine meget lovende specifikationer.
   Selvom gamle Lancia i sine unge dage havde været en af Europas førende racerkørere — og berømt for sin fandenivoldskhed — havde fabrikken aldrig haft en egentlig sportsvogn på programmet og havde aldrig officielt deltaget

i motorløb. Fra sin tid som fabrikskører for Fiat vidste Vincenzo Lancia hvordan løbsdeltagelse stjal alle de gode teknikere fra produktionsafdelingerne. Fabrikken var i 1951 stadig et familieforetagende, så for ikke at provokere familiens øvrige medlemmer lod Gianni Lancia og Vittorio Jano den nye coupe bygge hos Pinin Faring og kun i 50 eksemplarer. Antallet afslører imidlertid også hensigten. 50 var minimumsproduktionstallet for vogne der skulle godkendes til sportsvogns-løb.

Bremsetromlerne blev sandblæst og drejet af og derefter malet. (Det er støbestål, så malingen er et problem. Den varmebestandige, matsorte lak jeg brugte på de forreste tromler ser ikke ud til at kunne tåle vand. Den blanke på bagbremserne klarer dig bedre.) Det er nogle velvoksne bremser. Diameteren er 300 mm foran og 280 mm bagtil, bredden henholdsvis 78 og 73 mm.