| |
|
vogn og næsten en hvilken som helst anden, de 150 kmt føltes som 60-70, og
samtidig var motoren så smidig, at den i højeste gear kunne trække op fra 5-8 kmt til de 150.
Kaj Møller kørte jævnligt frem og tilbage mellem Bruxelles og København, og hans enke
Clara Hasselbalch beretter at han kunne gøre turen på en |
|
enkelt dag. Desværre har en vandskade taget hendes fotografier af vognen. Efter
Kaj Møllers død i midten af 1930'erne blev Dilambdaen erhvervet at løjtnant Jørgen Hagemann og med
Paulli Steiner som designer lod han Jensen & Søn i Højer modernisere den, som beskrevet i BtH
nr. 58. Det blev til en koksgrå 4-dørs åben |
|
|
Eric Terslings Dilambda Faring cabriolet, den der tidligere havde tilhørt Prins Axel.
vogn med et fast tag, der á la Peugeot kunne forsvinde ned i bagklappen. Tersling
arbejdede dengang i Fredericia, og sluttede sig flere gange til Hagemann, når han tog ned til Højer for at
inspicere arbejdet.
Hagemann faldt i Finlands-krigen. Dilambdaen dukker mærkeligt nok op igen i de første krigsår på et
fotografi fra Dansk Karosseri-Fabrik i Drejøgade i København, nu er den blevet lys beige, kofangeren er
ændret, og ejeren hedder Lilian Helle-Broe, danserinde og niece af den kendte motormand Th. Helle-Broe.
Lillian Helle-Broe ejede vognen sammen med en anden og har i dag ingen erindring om, hvad der blev af den.
Cirka 1948 dukkede den op, nu sort, hos bilhandleren Rolf Faxbro, han kører den selv en tid,
overlader den så til sin financier, Friedmann, som får den malet hvid, men som hverken kan håndtere dens
størrelse eller klare de usynkroniserede gear, den går tilbage til Faxbro, som afhænder den, han husker
ikke til hvem. Det undrede Fax-
|
|
