| |
rosseri, V-4 motoren og den specielle forhjulsaffjedring, var 4-hjulsbremser et
kendemærke fra modellens start. Motoren skiftede i produktionstiden størrelse fra 2.120 ccm til 2.570 ccm
og der var talrige andre ændringer undervejs. Fra 6. serie kunne fås to forskellige akselafstande, fra 7.
serie kunne man købe et mere normalt chassis, og det var standard i de to sidste serier. Den særligt
interesserede henvises f.eks. til hæfte 44 i Profile Publications bilserie.
LAMBDA 5. SERIE
Den Lancia Lambda 5. serie, som Thorkil Ry Andersen restaurerede og havde i mange år, forlod fabrikken 6.
juni 1925 og blev sendt til en forhandler i London. Der blev den i 1931 købt af konsul Børge Ludvigsen
(søn af KDAK-pioneren generalkonsul Valdemar Ludvigsen — se forsiden af BhT nr. 70). Børge Ludvigsen har
fortalt Ry Andersen, at han købte vognen af en ung enke med små børn. Hun havde
Th. Ry Andersens Lambda var en Serie 5, vognsiden mellem de små låger var en vigtig del
af den selvbærende konstruktion. |
|
|
fået den bizarre idé at gemme den, til børnene blev store. Men Ludvigsen fik den
altså, og tog den med til Danmark, hvor han brugte den til 1935. Via et meget kort mellemspil hos en
anden kom den samme år til Niels Barlyng, repræsentant hos De Forenede Automobilfabrikker, som havde
den et par år. Barlyng er i dag 95 år, men husker vognen som noget af det bedste, han har kørt —
den havde sjæl, siger han. Og som det vil være tilfældet flere gange i vores
Lancia-beretning, |
|
bliver Lancia en kærlighed, der sent ruster — vi kommer til at møde navnet
Barlyng igen. Men for Lancia'en begyndte efter Barlyng den traditionelle triste historie om en god
bils fornedrelse hos mange ejere, hvoraf tre gjorde sig særligt bemærket: En skibsfører, en tjener
og Ole Opfinder.
Skibsføreren var ikke så værst, bortset fra, at det var meget vanskeligt at overbevise
ham om, at vognen aldrig havde tilhørt Prins Axel. Skibsføreren malede vognen med yderst maritime |
|
|
