| |
giske redaktions regi ikke mindre end 8 numre af Bilhistorisk Tidsskrift i 1958,
sluttende af med et julenummer med forsidetegning af Poul Høyrup, og vignetter af Jens Nielsen.
I 1959 udkom 7 numre, hvoraf de to var dobbeltnumre. Så meddelte Jens Nielsen, at han ikke
mere havde tid, og fra og med nummeret fra november 1959 overtog en redaktionskomite arbejdet. Den havde
magister C. E. Andersen som ansvarshavende redaktør og bestod desuden af H. J. Beier, Georg
Christiansen, H. C. Rasmussen og Sestoft. Bladet skiftede udseende, fik limet ryg og blev nu
fremstillet, i hvert fald tildels, i kontor-offset med særlige billedsider. Nummereringen bortfaldt. I 1960
var der 5 numre, og fra det fjerde var teknikken forbedret sådan, at fotografierne også fandtes på
tekstsiderne. I 1961 gik det så tilbage. Årets første nummer var duplikeret, uden fotos, og sat sammen
med konvolutsplitter. Det var et forårsnummer. Det næste blev et efterårsnummer, igen i den forrige
tekniske udformning, men det blev kun til to numre det år.
I sommeren 1960 er H. C. Rasmussens navn forsvundet fra »kolofonen«,
|
|
til gengæld figurerer Th. Ry Andersen (og han havde jo i virkeligheden været bidragyder
helt fra starten af meddelelserne og er den dag i dag redaktionens faste støtte). Fra efteråret 1960 er
også Jørgen Gråe med i redaktionskomiteen.
I 1962 blev det til et forårsnummer og et sommernummer,og så skete der ikke noget igen før
september 1963. Der gik med andre ord over et år uden noget Bilhistorisk Tidsskrift. Et vinternummer 1963
dannede afslutning på, hvad man kan kalde Bilhistorisk Tidsskrift Serie I.
På det tidspunkt var der nemlig to forholdsvis ny medlemmer, Kjeld Schouboe og
undertegnede, som havde fundet sammen, dels om deres fælles interesse for en bestemt bilmodel, og dels om
det ærgerlige i at man så uhyre sjældent så noget til en så værdifuld sag for klubben som et
medlemsblad. De fik så mavet sig ind ved at bedyre, at de var i stand til at lade et blad udkomme
regelmæssigt, og at det kunne trykkes rigtigt uden at komme til at belaste klubkassen mere end den
hidtidige primitive teknik. Det med regelmæssigheden kom efter lidt begyndervanskeligheder til at slå til,
hvad økonomien angår er det en ganske
|
|
anden sag, men man må nok også have lov at hævde, at sådan som bladet efterhånden
kom til at tage sig ud, var det medvirkende til at styrke klubben og forøge medlemstallet. Og i
Bilhistorisk Tidsskrift Serie 2 er vi så nået til nummer 73 — med lidt snyd, for der var engang et
dobbeltnummer.
Af andre publikationer har klubben (siden sin start) foruden diverse udgaver af vedtægter og
medlems- og vognlister udsendt fire forskellige årsberetninger og to jubilæumsskrifter, og ikke at
forglemme Veteran Tidende, der afløste et samarbejde med Bach Sjøgrens annonceblad.
Den daværende redaktørs forklaring på, at Bilhistorisk Tidsskrift Serie 1 efterhånden gik
helt i stå, var mærkeligt nok »overvældende stofmængde«. Den nuværende redaktør tør bruge samme
begrundelse for en forhåbning om, at bladet kommer til at leve videre, forhåbentlig efterhånden med
farvetryk og al den slags, men først og fremmest som et på en gang underholdende og seriøst kildeskrift
også for senere generationer af bil- og motorcykelentusiaster.
Ole Emil Rusager
|
|
