| |
Jubilæum
I denne måned er det 25 år siden Bilhistorisk Tidsskrift fik sit navn. DVK blev som bekendt stiftet
i 1954 og havde 25 års jubilæum i 1979. Så vidt vi har kunnet efterspore begyndte der at komme, hvad man
kaldte »Meddelelser til Medlemmerne«, i september 1956, i form af nogle duplikerede sider med en hefteclip
i det ene hjørne. Erik Vagn Jensen stod som redaktør, med Bent Mackeprang som
medkommitteret. Meddelelsernes første oplysning var, at der samme forår var blevet udsendt en medlemsliste
for at hjælpe medlemmerne til at kontakte hinanden, og at der som opfølgning det næstfølgende forår
ville blive udsendt et spørgeskema med henblik på at gøre listen korrekt.
Meddelelserne indeholdt dernæst en formaning til medlemmerne om at køre eksemplarisk med
veterankøretøjerne på gader og veje, ihukommende disse køretøjers særegne køreegenskaber, og at holde
dem i fin stand.
Der var oplysning om, at arkitekterne |
|
Th. Ry Andersen og Bent Mackeprang arbejdede med udformningen af en »klubbadge«,
som ville komme til at koste 15-20 kroner, om en »Ford T Section« under dannelse. Videre et brev fra Ry
Andersen om en produkthandler i Holstebro, der havde en Peerless 1929 coupé til salg, og hans søn
autoophuggeren, der havde givet otte dages frist, før han ville øve sit skændige værk mod en Ford T
Centerdoer Sedan, samt om en FIAT 501, der var til salg på Skagen. Peerless'en blev vist nok ikke reddet,
det blev derimod en omtalt 1922 Dürkopp, som i dag befinder sig på Danmarks Tekniske Museum. Formand O. T.
Neel kunne oplyse om en indregistreret Cyclonette i Helsingør, og der blev også talt om Næstved
Museums Vivinus minus motor. I Århus averteredes en Lincoln 2-personers cabriolet til 2.800 kroner. Hvad
blev der af den?
Og så benyttede Vagn Jensen lejligheden til at efterlyse hjul og karburator til sin Lancia
Lambda med Faring cabriolet.
Sådan begyndte det, og sådan kom der indtil februar 1958 i alt seks numre af »Meddelelser«.
Men måneden efter er der fint hovede
|
|
med »Bilhistorisk Tidsskrift« og klubbens vartegn, Hammel-vognen, og en
programerklæring fra de ny redaktører Jens Nielsen og Jørgen Sestoft:
» — Med dette nummer begynder en ny periode for vore klubmeddelelser, idet den hidtidige
interne journal søges videreført som rigtigt teknisk-historisk periodicum....idet idet vi lægger an på
at bibringe det et sådant indhold og udseende, at det foruden som foreningsorgan tillige kan tjene som
alment automobilhistorisk oplysningsblad — og som repræsentant for Dansk Veteranbil Klub Med det ny navn
har vi også sat intentionerne op på et sådant plan, at vi kun med medlemmernes bistand vil kunne leve op
til dem. Fat derfor blækhornet« osv. Bladets udstyr var dog uforandret ca. 8 sider duplikeret i et mystisk
format, lidt bredere end A4. Det skal nævnes, at det første nummer af Bilhistorisk Tidsskrift blev kaldt
3. årgang nummer 2.
De to redaktører levede op til intentionerne; foruden de nødvendige meddelelser kom der
artikelstof skrevet af dem selv og andre, både af generel karakter og om specielle danske
veterankøretøjer, restaureringsproblemer osv. Således udkom der i den unge og ener- |
|