| |
re knyttet til andre af smøreoliens formål.
Udvælgelsen af den rette smøreolie og additiveringen af denne må følgelig tage hensyn både
til oliens specialformål og til kravet til smøring.
Udover smøring kan følgende opgaver forventes af smøreolien:
1. Varmetransmission: Smøreolie skal
lede friktionsvarme væk fra lejer,
tandhjul m.m.
2. Kraftoverføring: Smøreolie er
kraftoverføringsmiddel i hydraulanlæg
og i momentomformere.
3. Korrosionsbeskyttelse: Smøreolie skal
beskytte lejer og andre
konstruktionsdele mod korrosion.
Additiver
Smøreoliens egenskaber, som den fremtræder efter oliens fremstilling, kan forbedres ved
tilsætning af additiver.
Additiver kan dels forbedre smøreoliens egenskaber og dels modvirke uønskede forandringer.
Flydepunktet (pour point) er den laveste temperatur, ved hvilken en olie endnu er flydende som
angivet i den standardiserede prøve. Det således angivne
|
|
flydepunkt er ikke et nøjagtigt mål for, hvad der kan forventes under praktiske
forhold, idet ændringen af oliens konsistens er afhængig af mange variable forhold, som ikke kan tages i
betragtning ved en simpel prøve. Udtrykket stivningspunkt anvendes undertiden i stedet for flydepunkt og er
den temperatur, hvor olien er størknet. Flydepunktet ligger 3° C over stivningspunktet.
Alle smøreolier har evnen til at »væde« metaloverflader, klæbe til delene i et leje, lade
sig trække med imellem akseltap og leje og danne hydrauliske kiler. Nogle olier besidder stor vedhængsevne
(»oiliness«) og lader sig vanskeligere fortrænge under lejets belastning. Mineraloliernes naturlige
forskel i denne henseende tillægges normalt ingen betydning. Hvis en større vedhængsevne er påkrævet,
forbedres olien ved tilsætning af et additiv, som forøger denne egenskab. Denne binding til metalflader
hænger sammen med disse additivers (fede olier, estere etc.) polære tiltrækning over for metaller.
Smøreolier med E.P. (Extreme Pressure) eller højtryksegenskaber fremstilles med det
formål at yde effektiv smøring
|
|
under høje belastninger, hvor grænsesmøring eller partielsmøring er uundgåelig.
Under sådanne kritiske smøreforhold kan E.P. olier forhindre direkte metal-mod-metal kontakt og den deraf
følgende sammensvejsning.
Selv under de mest ideelle smøreforhold vil der ved geartændernes kontaktpunkter udvikles
varme. Hollænderen Blok har opstillet og efterbevist teorien om »temperature Hashes« mellem geartænder
under drift. Han hævder, at afhængigt af materiale og olietype, sker der, hver gang der opstår metallisk
kontakt, en pludselig lokal temperaturstigning på grund af friktionen. Denne temperatur kaldte han
»lyntemperaturen«, fordi den optræder i brøkdele af sekunder.
E.P. additiverne danner ved den kemiske reaktion med metallet en tynd, smørende hinde, der
forhindrer yderligere metalkontakt, men som dog vil slides eller gnides af og blive fornyet ved fortsat
kemisk reaktion, hvorved additivet langsomt forbruges. Det er derfor vigtigt at vælge højtryksadditiver,
som er inaktive ved normale belastningsforhold, men som bliver kemisk aktive og derfor beskyttende ved de
ellers skadelige høje belastninger.
|
|