| |

|
|
Den første Griffon.
Den første tur, Gribskov i øvrigt kørte på den, foregik i 1928 i den
nærliggende Mimersgade, som var ret ubefærdet, men det var jo uden nummerplade eller prøveskilt, og det
var jo lidt af et vovestykke, også dengang.
Men årene gik, og de amerikanske motorcykler forsvandt fra det danske marked, og de engelske
cykler, AJS, BSA, Rudge m.v. vandt frem, og i ca. 1934 kom Triumph med deres 650 ccm vertical twin. De havde
nu været ganske lidt på færde med vertical twin før første verdenskrig, men opgav igen. Desuden havde
den franske flyver Bleriot prøvet at lave en totakts vertical twin med forsat krumtapslag omkring 1920-22,
men det blev heller ikke rigtig til noget.
Og sidst i trediverne var det jo en dansk cykel, Nimbus, der dominerede markedet totalt, og
formanden for motorcykelhandlerforeningen, Laurits Johnsen, mente, at der måtte være plads til mere dansk
initiativ og hentede så Griffen'en frem af glemselen igen, og J. P. Gribskjold gjorde den så klar til at
fremtræde flot på en meget stor motorcykeludstilling i Tivoli i 1938 i håb om evt. at kunne starte en
produktion. Schiønning & Arve skænkede to dæk 19x4, og cyklen blev så monteret med forkromede
kanttrådsfælge til disse. Den blev udstyret med en tretrins Burman gearkasse med fodskift. |
|
Magneto A/S skænkede en magnet med indbygget dynamo, men cyklen blev ikke monteret med
lysanlæg. Det meste af forgaflen blev forkromet. Det samme blev de store udstødningsrør og styret. Den
blev lakeret, og der blev malet Griffon med flot svungne bogstaver på tanken.
Men det nærmeste, man kom på at påtænke produktion, var, at et fond til fremhjælpning af
mindre håndværksmestre, Råben Levetzaus Fond, så på sagen, men erklærede det uladsiggørligt, og man
er jo ikke utilbøjelig til at give dem ret. En cykel af den størrelse var der slet ikke plads til på
noget marked, og da slet ikke det danske, hvor markedet for større brugscykler totalt var besat af
Nimbus'en. Hvis den havde været på 500 ccm, havde der måske været en chance på markedet for
sportscykler, men allerede i 1938 krævedes der utroligt mange penge for at starte en produktion.
Der blev skrevet meget om Griffon'en i aviser og fagtidsskrifter, hvor den blev præsenteret
som »ti års fritidsarbejde«, men mere blev det ikke til.
Efter krigen blev den sendt til undersøgelse på Teknologisk Institut og godkendt til
indregistrering. Den blev monteret med elektrisk lysanlæg og en Swallow sidevogn og så i ca. 1950 solgt
til en vinduespudser for ca. 1800 kr., og næste gang, vi hører om den, er i 1965 til det allerførste
veteranmotorcykelløb, hvor Bugatti |
|