| |
|
1922, og man må virkelig sige, det blev gået til sagen med ildhu. Cyklen skulle
være rent topventilet, vertical twin. to knastaksler, en foran cylindrene til udstødningsventilerne,
og den bagved cylindrene til indsugningsventilerne, og der var karburatoren også placeret for enden
af et ret langt forkrøbbet indsugningsrør, idet den store motor var ret høj, og da cyklen skulle
være ret lav. var stellet og karburatoren i karambolage med hinanden. Af samme årsag var der ligesom
skåret et »hak« i tanken. Oliepumpen sad for enden af den ene knastaksel. Der blev fremstillet
meget fine støbemodeller til krumptaphus, svinghjul, topstykke o.lign., desuden kerner, der svarer
til. (Alt dette eksisterer endnu og skulle gerne finde en værdig plads på et af vore museer). |
|
Støbningen blev foretaget på Frederiksberg Metalvarefabrik. Cylindrene var
drejet ud af et stykke stål, og da cylindervolumen var hele 1400 ccm, var det en meget stor motor og
nogle gevaldige stempler. Helmer har nogle endnu, både af stål og aluminium. Det stålstempel, han
har, er forarbejdet ud af en stålklods og meget gennemboret, så det er meget let af et stålstempel.
J. P. Gribskjold ejede på det tidspunkt en 1922 Henderson købt som ny, og denne regnedes jo
som kongen blandt motorcykler, så af den grund var det jo nærliggende at skele til den, når stel og
forgaffel skulle bygges op, og det kom da også til at ligne Henderson, som man kan se på billederne,
så af den grund må man jo nok tilgive Mr. Norton hans fejltagelse. Men |
|
|
Cykelflyveren under startforsøg. det blev bygget op betydeligt stærkere end Henderson,
især forgaflen, som var forsynet med en meget stor centerfjeder med samme stang med en gaffel foroven som
Henderson, men i siderne var der to mindre fjedre af samme udseende. Den faste del af gaflen var desuden
forsynet med et par forstærkninger foran og bagved hvert gaffelben.
Da cyklen blev bygget specielt til banebrug med Glostrupbanen for øje, blev den ikke forsynet med
gearkasse, men med et countershaft, dvs. nærmest en lejebuk for omsætningen fra forkæde til bagkæde, og
der blev påsat en kobling med til dels Harley Davidsen dele. Den eksisterer endnu, men efter hvad jeg kan
se, er det meste af Gribskjolds egen konstruktion. Hjulene var 26 x 3 med vulstdæk.
Det var meningen, at når cyklen blev færdig, så skulle den køres af Knud Hornung, den
tidligere Danmarksmester, men det trak ud med at få den helt færdig og at få den til at gå
tilfredsstillende. Især karbureringen voldte problemer, måske på grund af det lange rør, karburatoren
sad på, og den har gået med både Schebler og Zenith karburatorer, og gå det kunne den og ret hurtigt
også, men den har sikkert været ret tung og voldt en del problemer, for rigtigt i brug kom den ikke, og da
Glostrupbanen lukkede, sank den hen i glemselen. |
|