| |
|
|
muligt at skaffe den nødvendige kapital fra anden side.
Desuden viste det sig allerede under prototypens opbygning i 1953, at ingeniør Mathiesens
tekniske formåen ikke stod mål med hans ambitioner. Det er blevet sagt om Mathiesen, at fejlen var den at
han havde solgt biler i 40 år, og det forledte ham til at tro at han havde forstand på det! Hele
konstruktionen var, trods den besnærende specifikation på papiret, yderst dårligt gennemtænkt -
exempelvis var det oprindelig tanken at udføre karrosseriet i stålplade, og da plasticideen så opstod,
blev pladespecifikationen på tegningerne overstreget og erstattet med ordet »plastic«. En modelsnedker
blev engageret til at udføre en helskalamodel over hvilken negativ-formen skulle støbes, men man havde
problemer med slipmidlet så formen sad uhjælpelig fast på modellen og man kunne begynde forfra - senere
var der problemer med at få karrosseriet ud af formen. Det viste sig derefter at karrosseriet ganske
savnede styrke i længderetningen, hvorpå der blev boltet nogle stykker fladjern under bunden, hvilket
synligt rettede vognen op. - AhImann-Ohlsen kom først ind i projektet på et ret sent stadium og kunne ikke
gøre meget for at redde DKR: Han udtalte selv at han hellere ville have begyndt forfra. Og efter
Også fotomontagen af den færdige plasticbil stammer fra Skandinavisk Motor Journal. |
|
