| |
ren ovenpå motorhjelmen. Forruden skrånede ikke mindre end 54° fra lodret - til
sammenligning: Leyland Princess 1979: 57° - og påstodes at være den dengang største på nogen
existerende personbil; såvel for- som bagrude var udført i krumt glas. Fordørene var hængslede bagtil,
og alle 4 døre var meget brede. Indvendig havde DKR bænkesæder for og bag, rattet var højt og stejlt
placeret, gearstangen sad i instrumentbrættet og håndbremsen under dette. 3 instrumenter var placeret
foran rattet, pedalerne var ophængte og udstyret omfattede et komplet varmeanlæg. Bagtil var der et
rummeligt bagagerum, med reservehjulet i et separat rum under dette, og benzintanken var placeret mellem
baghjulene, takket være en forkrøbning i bagakslen.
Oprindelig var det tanken at bilen skulle fremstilles i Thisted, men dette projekt løb ud i
sandet, i stedet dannedes i 1953 aktieselskabet i Roskilde med byens borgmester H. Løwe Jørgensen som
formand, og ambassadør kammerherre J. C. W. Kruse som næstformand, endvidere havde yderligere et par
roskildensere sæde i bestyrelsen foruden Gabrielsen. Handelsminister Aage Rytter bevilgede 45.000 kr. til
prototypens konstruktion, og i øvrigt rejstes en aktiekapital på 70.500 kr. For at etablere et
fabriksanlæg og starte en produktion regnede man med en nødvendig anlægskapital på lidt over 6 millioner
kr., det første år skulle der fremstilles |
|
|
500 biler og produktionen skulle senere stige til 4000 årligt. Heraf skulle 2400
vogne exporteres, hvad der ville skaffe tilstækkelig fremmedvaluta til at dække indkøb af
udenlandske råmaterialer og dele, mens resten skulle sælges frit i Danmark for ca. 15-16.000 kr.
stykket (omtrent hvad en Morris Oxford kostede). Mulige exportmarkeder var Sverige, Spanien og
Portugal. Selskabet søgte gennem handelsministeriet om et statslån på 4 mill. kr., de resterende 2
mill. kr. ville man skaffe gennem aktietegning.
At handelsministeriet ikke følte sig så overbevist om projektets kvaliteter at man
ville stille det dengang betragtelige beløb til rådighed var i høj grad en medvirkende årsag til,
at DKR planerne måtte skrinlægges, da det heller ikke var |
|
Målskitsen af DK Plasticbilen stammer fra Skandinavisk Motor Journal.

|

|
|