® Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 59  -  SOMMER 1979     side  28

Skønt Wendax/Erla bilen bar Hamburg nummerplader, ville den danske importør ikke oplyse fra hvilken by i Tyskland bilen kom, og motorhjelmen var konstant aflåst (dette var åbenbart et direktiv fra fabrikken). Rosellen gengiver den danske importørs udtalelser om at bilen skulle fremstilles i Danmark - og det skinner igennem at Wendax-folkene i Hamburg ikke var de mindst overraskede herover.
   Tilsyndeladende var Wendax' danske gæstespil hermed afsluttet, og i Hamburg fortsatte komedien ikke meget længere, alt i alt blev der vel kun bygget ca. 100 biler af de forskellige modeller, og da Wendax'en dels var dårligt konstrueret, dels elendigt bygget, druknede firmaet bogstavelig talt i reklamationer fra utilfredse kunder. Et af de værste problemer var den dobbeltstemplede motors mangel på gangkultur; Wendax'en rystede og vibrerede så meget at karrosseridele brækkede eller faldt af. Mærkets ry blev endelig ødelagt efter at bladet »Das Auto« offentliggjorde en afslørende artikel i 1951, og få måneder efter måtte Wendax bilfirmaet gå konkurs - kun dræsineproduktionen blev videreført.
   Tilbage står det ubesvarede spørgsmål - hvorfor i alverden forsøgte Erla at udgive Wendax'en for at være i hvert fald halvt dansk? Muligvis på grund af reklamemæssige årsager - forsøgene på at skabe en dansk bil var godt stof i 1950 - muligvis for at slippe lettere om ved im-

portrestriktioner og toldafgifter. Direktør Krohn har trods alt nok trukket vejret lettere efter at den enlige Wendax var kørt tilbage til Hamburg - Krohns og Erlas lykke blev gjort i en anden nordtysk by, Bremen, hvorfra de talløse Lloyd'er og Hausa'er blev leveret som i 50'ernes løb gjorde Erla til en af de betydeligste danske bilimportører. Æren for at have indført Alfa-Romeo på det danske marked for første gang tilfalder også Erla, som nu er blandt de 10 største danske bilimportører med et salg af mere end 7000 Toyota'er i 1978.

DKR »Plasticbilen DK«. Roskilde 1954 - også kaldt »Den Danske Plasticbil«, »Plasticbilen fra Roskilde«, var en sensation i dagspressen såvel som automobiltidsskrifterne i foråret 1954. Vidunderet blev officielt præsenteret den 22. april 1954, båret frem af almindelig velvilje og megen interesse, og fik mange gode ønsker med på vejen. Derefter hørte man ikke mere til DK, før dagbladet Politiken nogle år senere bragte et lille billede der viste vraget af den enlige prototype, fotograferet på en bilkirkegård i Randers.
   Svend Age Mathiesen havde, som tidligere omtalt, arbejdet på den første DK A l hos Bohnstedt-Petersen, og havde også udkastet en særpræget DK scooter som blev vist på motorcykle-udstillingen i København i 1951

(med et yderst hæsligt selvbærende karrosseri, vippegaffel til forhjulet og et hydraulisk bremsesystem der foregreb Moto-Guzzi's nuværende integral-system). Han var også ophavsmanden til DK Plasticbilen, i samarbejde med direktør Frode Gabrielsen og ingeniør Svend R. Olsen. En virksomhed med navnet Autofabriken DKR A/S blev etableret i Roskilde til fremstilling af køretøjet, herfra betegnelsen DKR som vil blive brugt i det følgende for at skelne Plasticbilen fra den oprindelige DK A l fra 1950.
   DKR var en yderst ambitiøs konstruktion. Målet var at skabe en mellemstor familiebil med god plads til 6 personer og bagage, dertil billig i anskaffelse og økonomisk i drift. Derfor anvendte DKR de dengang mest moderne konstruktionsprincipper, som endnu i dag ikke synes forældede.
Vognens bærende konstruktion udgjordes af