| |
|
hydrauliske bremser på alle hjul. Dimensioner: Akselafstand 2250 mm, sporvidde
1220 mm, længde 3850 mm, bredde 1470 mm, højde 1460 mm, vægt ca. 680 kg. Tophastigheden ansloges
til ca. 110 kmt, benzinforbruget til ca. 6,5 liter pr. 100 km.
Dette er stort set hvad der foreligger af kendsgerninger om Erla'en. Kun ved udgivelsen
af en ny tysk bog i 1977 (Rosellen: Deutsche Kleinwagen nach 1945) blev historien bag Erla'en nærmere
belyst ...: Vognen var ikke dansk, og der har næppe |
|
været realistiske planer om en licens- eller samleproduktion i Danmark. Ej heller
var karrosseriet dansk-fremstillet. Bilen var af det tyske mærke Wendax hvis historie i sig selv er
interessant nok. En Dr. Alpers i Hamburg havde et lille firma der fremstillede jernbane-dræsiner,
stålmøbler og motoriserede budcykler - trehjulede med lad foran føreren og en to-takts motor ved
det enlige baghjul. Disse blev i 1949 efterfulgt af en ganske fornuftigt udseende lille lastvogn med
frembygget førerhus og en VW-motor som var »omvendt« og trak |
|
|
Vi kunne ikke fremtrylle et billede af Erla vognen, men her er Wendax WS 750 Front.
på forhjulene - dette projekt faldt ikke i god jord hos Wolfsburg-firmaet som havde en egen transporter
næsten færdigudviklet, og derfor ikke ville sælge motorer til Dr. Alpers.
Ufortøvet gik Alpers og hans konstruktør, ingeniør Paartz, i krig med det næste projekt -
en lille sportsvogn med moderne karrosseri i fuld bredde, og en 2-takts motor på 400 ccm bag sædet som
trak på det højre baghjul. Wendax Aero WS 700 byggedes i få exemplarer i 1949-50. Langt mere ambitiøs
var den næste nye model - en ganske stor 4-dørs limousine med den dobbeltstemplede ILO-motor og
forhjulstræk. Karrosseriets linieføring var inspireret af den nye Hansa 1500 - den første tyske bil med
pontonkarrosseri efter amerikansk forbillede - blot var Wendax WS 750 endnu grimmere. »Erla« en i Forum
var Dr. Alpers' personlige specialbyggede coupé, med kortere akselafstand end den 4- dørs model, men
ellers tilsvarende. Ifølge Rosellen var denne bil kun lige færdig og tilkørt, og blev sendt til
København da man ikke havde andre biler til udstilling - et fotografi i hans bog viser coupé'en, og dette
billede må være taget i Forum, da man ser en Morgan i baggrunden. |
|