| |
Fejlslagne forsøg
-en studie i danske biler efter 1945
Af Anders Ditlev Clausager Wolfsburg, Tyskland 177 - Birmingham, England 1979
Med respekt tilegnet mindet om direktør ERIK SOMMER - en dansk bil-pioner
|
Indledning
Dansk bilindustri efter 1920 er egentlig ikke et ben der kan koges særlig megen suppe på. Stort
set det eneste danske firma der fortsatte en bilproduktion efter l. verdenskrig var De Forenede
Automobilfabrikker i Odense (DFA). DFA opstod i 1917 ved en sammenlægning af det odenseanske
Thrige-firma med de københavnske Jan og Anglo-Dane - alle 3 firmaer havde forbindelse til
Landmandsbanken. Produktets navn, Triangel, var derfor et ordspil i mere end én henseende. Efter
sammenslutningen koncentreredes produktionen i Odense.
Ud over enkelte specialbyggede personbiler (en touring i 1928 (?) - billede i »Ud at køre -
før og nu«, og året før den berømte »racer« til Rom-København løbet på omnibuschassis) holdt
Triangel sig til erhvervskøretøjer, som
|
|
leveredes i flere forskellige størrelser op til 5 tons nyttelast - lastvogne, omnibusser, trambusser
og brandbiler. Motorerne købtes oftest udenlands - i begyndelsen bl. a. franske Ballot- motorer,
senere fra Amerikanske firmaer (Continental, Hercules eller Lycoming); i 30'erne anvendtes dog
alternativt dansk-byggede dieselmotorer eller råoliemotorer som de dengang kaldtes. Den beskedne
produktion omfattede også benzinmotor-drevne skinnebusser, og suppleredes med import af udenlandske
personbiler - Studebaker, F.N., FIAT og Austin. Triangel gjorde sig bemærket ved anvendelsen af
hydrauliske bremser allerede omkring 1930, og ved en yderst moderne lastvogn med frembygget førerhus
i 1932, samme år som den første trambus leveredes.
|
|
|
Det må nok siges, at Triangel existerede, men ikke trivedes. Triangel var dyr
sammenlignet med udenlandske fabrikater - exempelvis kostede en brandbil på Triangel-chassis det dobbelte
af en Ford V8 brandbil - men, takket være valuta-krise og »Køb Dansk« kampagnen, blev mærket ofte
foretrukket af offentlige myndigheder. Trambusser leveredes til Ålborg, Århus og Odense, rutebiler til en
lang række privatbaner og private omnibusselskaber foruden DSB, og brandbiler til større kommunale
brandvæsener, i første række København, Odense, Århus og Ålborg. I samarbejde med H. Meisner-Jensen,
leverandør af brandslukningsmateriel, udvikledes for Københavns Brandvæsen de første lukkede brandbiler
omkring 1934, den såkaldte »Normaltype l« efter standardspecifikation. Det er ganske karakteristisk, at
de fleste nu bevarede Triangler er brandkøretøjer.
DFA fortsatte produktionen af Triangel efter 1945, formentlig indtil ca. 1953, formentlig var
en af de sidste typer en bybus med Henschel dieselmotor under gulvet. Men med 50 ernes stigende import af
erhvervskøretøjer havde mærket næppe den store fremtid for sig, og det var sikkert klogt af DFA at holde
op mens legen var god.
Et par spredte tilløb til en bilproduktion i 30'erne var der. Bohnstedt-Petersen, som allerede
samlede Chrysler-produkterne i Danmark, viste på automobiludstillingen i Forum i 1934 |
|
