| |
i ledige stunder stadig på materiale om Dansk Karosseri-Fabrik, plus stykker et
særnummer om restaurering sammen.
Det lyder som et overdådigt program, men det skal ikke skjules at nogle af projekterne vil
være et godt stykke tid under- vejs, så det skal ikke afholde andre fra at fare i skrivemaskinen.
Og vi vil stærkt opfordre alle der måtte være i besiddelse af materiale, ikke mindst
fotografier, med relation til ovenstående emner, til at lade høre fra sig. BhT formidler kontakten.
Det samme gælder gode fotografier af medlemsvogne, med henblik på det jubilæumsskrift Bent
Mackeprang og O. Riisager er ved at samle tilløb til, med fotografiske bidrag fra bl. a. Peter Boring og
Peter Lykkeberg.
Vore billedarkiver er ellers blevet forøget voldsomt på det seneste, dels med alle de
fotografier FDM har skænket os fra sin indsamling forrige år, dels med en enestående samling
fabriksfotografier af Triangel lastvogne og busser. Er nogen i besiddelse af tekniske oplysninger om
mærket, fx i form af brochurer? Kan der tænkes at være udgivet et jubilæumsskrift om Triangel ?
Lad høre.
or |
|
US reservedele
Med årene er det blevet lettere at være gammel-bil-restaurator. Enkelte her i landet har specialiseret sig
i reparation og fabrikation af dele til gamle biler - naturligvis først og fremmest til de populære
mærker, eller dem der er flest af - Ford-produkterne.
I USA er forholdene de samme, blot er udbud om reparation og nye reservedele mangefold større.
Til den uforgængelige Model T og den yngre Model A er udbud af dele uden grænser. I oktober-nummeret af
verdens største gammel-bil-annonceblad, Hemmings Motor News, med 160.000 abonnenter, bemærker jeg, at til
Model A kan nu fås et nyt komplet Station Wagon karrosseri for knap 10.000 $. En kopi af det originale
Sparton motorhorn koster 95 $, og en ny forskærm i stål til 30-31 modellen koster knap 200 $. Nye
kølerkapper til 28-29 årgangen koster i forniklet udgave 115 $. Skade at Henry Ford ikke tog det rustfrie
stål i brug, da han startede op med Model A i oktober 1927, det ville ha' sparet mange restauratorer af de
tidlige årgange for megen besvær. Fra tilbehørsfronten tilbydes motometre og Vagtelkølerfigurer komplet
med prop for |
|
ca.30$, og et stenslagsgitter fås for omkring 100$ i forkromet eller rustfri udførelse.
Til de åbne A-modeller fås komplette kalechestativer og komplette kalecher i tagstof (det var
den originale fremstillet af) eller lærred. Også vindspejlsrammer og bagruderammer til Roadster og Phaeton
er lagervare. Derimod har jeg aldrig set vindspejlsrammer til de lukkede modeller tilbudt, skønt det er en
reservedel der ofte er meget medtaget på restaureringsobjekter. Også til mange andre US-mærker tilbydes
en mængde reservedele.
Men HMN indeholder også mange bilannoncer, og alt er rubriceret i alfabetisk orden, så det er
let at finde det man søger. Man bemærker at tredivernes biler i åbne udgaver er betydelig dyrere end
tyvernes ditto, generelt betragtet. Og blandt US- mærker synes Packard at indtage en særstilling, hvad
angår høj pris. Det er en almindelig opfattelse at Rolls Royce er verdens dyreste bil, også for de ældre
årganges vedkommende. Men ved at studere HMN må man nok ændre opfattelse, Duesenberg synes at ligge over
RR. Et auktionsfirma reklamerer med, at de inden for det sidste årstid har solgt tre Duesenbergs til mere
end 200.000 $ stykket. Og priserne stiger stadig.
P. E. Hansen |
|