| |
Et af vore vigtigste mål er at kunne give medlemmerne så komplet en
beskrivelse af de forskellige modeller som muligt. Som grundlag for dette arbejde, vil vi naturligvis først
og fremmest støtte os til eksisterende litteratur, som brochurer, reparationsbøger, instruktionsbøger,
cirkulæreskrivelser og sidst men ikke mindst diverse bogværker. Som optakt vil vi derfor udarbejde en
litteraturliste over al eksisterende litteratur og dette er Bent Nielsen, Kastrup, flittigt gået i kast
med. Det er så meningen, at vi efterhånden som en skitse til de forskellige modeller fremstår, vil
kontakte de medlemmer, som har erfaring og kendskab gennem restaureringsarbejde og bede dem deltage inden
for netop, den model som vedkommende er specialist i. Mange henvendelser har bestyrket formodningen om, at
netop vognbeskrivelsen må være en af hovedopgaverne med registrerings arbejdet.
Hvad angår eksisterende Citroën-litteratur i DVK's varetægt har vi fået oplyst, at klubben
praktisk taget intet ligger inde med, så også her ligger der i forbindelse med udarbejdelsen af listen en
stor opgave og opbakning fra medlemmer med kendskab til og besiddelse af litteratur.
Der er endnu mange ting vi har lyst at tage fat på, idet vi håber på en levedygtig |
|
fremtid med et indhold, der bibringer så mange som muligt et udbytte.
Venlig hilsen - f. CITROÉN-REGISTRET
Bent Landsvig Larsen, Brønshøj.
SIDEN SIDST (forsat fra side 4).
Regina". - - - Den eksport af en dejlig Packard 1929 vi omtalte i sidste nummer forekommer nu så meget
mere begrædelig som det viser sig at et eller måske to DVK- medlemmer havde været parat til at betale
samme pris - hvis de bare havde vidst at vognen var til salg. Som bekendt koster det ikke noget at sætte en
annonce i VeteranTidende, og skulle det en sjælden gang være for langsomt er der Berlingske Søndag og
Jyllands-Posten. Der er ikke rigtigt nogen undskyldning for at overtræde DVK's formålsparagraf ved at
eksportere biler uden først at have givet hjemmemarkedet en chance. A propos har fa Bohnstedt Petersen (dog
ikke DVK-medlem) lige annonceret en stribe urestaurerede biler til salg i Tyskland til ret lave priser. - -
- Noget andet er at det måske var på tide at købe nogle af de eksporterede vogne hjem fra Sverige og
Tyskland, hvor priserne ikke er slet så høje som man tror. Blikket vendes vanemæssigt mod England, men
der er også meget at købe i vores nærmeste nabolande. Også reservedele.
|
|
Det kommer i
BhT
Lad os afsløre lidt af hvad fremtidige numre af Bilhistorisk Tidsskrift kommer til at
indeholde. Ib Jensen er ved at skrive en større og rigt illustreret afhandling om dansk bilsport i årene
omkring anden verdenskrig. P. D. Ponsel vil tage sig af mærket Hupmobile, og i den sammenhæng vil vi
præsentere Georg Christiansens 1910- model. Peter Juel Jeppesen vil berette om Brødrene Glad der for ikke
så længe siden lukkede deres meget gamle autosadelmagerværksted på Frederiksberg, særlig kendt for
Holbæk limousetterne. Peter Bering behandler Asnæs karrosserifabrik med vægt på cabrioletterne, det
samme gør H. J. Beier med Højer karrosserifabrik. Højer- Nielsen arbejder på en stor artikel om Cadillac
og LaSalle. P. E. Hansen bebuder en artikel om flyttevogne og Peter Hass håber snart at få tid til at
opfylde et gammelt løfte om at skrive om Buick, og det samme gælder Guldager, der vil fortælle om sin
Wanderer restaurering. Poul Sachmann leverer mere om sine to Rolls-Royce restaureringer. Endelig samler O.
Riisager |
|