| |
Det ny mærke var i øvrigt traditionelt opbygget. I forhold til Oakland var de manglende
forhjulsbremser et tilbageskridt, og i forhold til Chevrolet var det et tilbageskridt med en sideventilet
motor. Som følge af forbrændingsrummets store overflade har en sideventilet motor en dårligere
virkningsgrad end en tilsvarende topventilet.
Forhjulsbremser indførtes på Pontiac og Chevrolet samtidig - på 1928 modellerne.
Topventiler indførtes i 1955 på en ny V8 motor. Dog havde allerede den canadiske 1937 model
en topventilet 6-cyl. motor, en Chevrolet motor med forøget boring. |
|
Første årgang af Pontiac kendes på, at vulsten på siden af karrossen knækker bag
fordøren og på skærmene med vulster. Der er bevaret nogle 1926 modeller i Danmark. En af dem tilhører
Hans Peter Nielsen i Klippinge.
Den ses på fotografierne som den så ud ved erhvervelsen og 3 år efter med karetmager Olsen,
som byggede nyt træskelet til den. Der mangler endnu en del restaureringsarbejde.
I 1960 købte jeg selv en 1927 Pontiac coach, en enejersvogn med næsten nyt indtræk, som
først var solgt til ophugning. Som følge af mine opbevaringsproblemer solgte jeg den snart efter for mine
udgifter |
|
(300 kr.) til et DVK-medlem, men vognen blev desværre ikke bevaret. Derimod lånte
køberen nogle fælge med 20" dæk, som han glemte at tilbagelevere.
Det må erindres, at selvom det for 15 år siden var let at finde biler fra tyverne, sporedes
inden for DVK ikke nogen større aktivitet - trods formålsparagraffen - for at udnytte de muligheder, som
var til stede, og der var ikke interesse for at skaffe lokaliteter til opbevaring.
Nogle vil huske en 1928 Pontiac touring som i flere år indtil begyndelsen af tresserne var
parkeret i Hermodsgade ved Haraldsgade i København. Derefter gik et medlem af ejerens familie i gang med at |
|