|
PI`en at knalde, sætte ud, nægte at trække og koge. Vi overvejede at vende om, da vi
blev overhalet af englænderen Stan Brunt, der i en SG fra 1923 ubesværet bevægede sig op ad de stejle,
snoede veje. Han standsede og forklarede os venligt at vore besværligheder skyldtes, at vacuumtanken blev
for varm, så benzinen fordampede, inden den nåede karburatoren, og at vi skulle sætte en asbestplade
mellem vacuumtanken og motoren, og når vi kom hjem erstatte den sorte lak på tanken med en forchromning.
Dette velmente råd ville normalt kun have interesse for fremtiden, men han fremdrog en stor asbestplade, |
|
brækkede et stykke af, som vi brugte som afskærmning, hvorefter vi uden yderligere
vanskeligheder kom over passet.
Hele turen var et kæmpearrangement med ca. 300 personer, som skulle have hotel, mad, garager
o.s.v., hvortil kom operabilletter, separate underholdnings arrangementer m. v. Et og andet ville jeg nok
have ordnet på en anden måde, men det er ikke nemt at arrangere et rally for så mange mennesker i et
fremmed land, så arrangørerne skal have en bred margin.
For os var det en herlig tid med mulighed for studium af biler, man ellers ikke ser, morsomme
og sympatiske |
|
veteranbilfolk, hvoraf mange var eller blev vore gode venner, og ikke mindst turene i de
østrigske alper og den sydligste del af Østrig, som jeg synes er det smukkest tænkelige landskab.
BP, som er veteranbilernes bedste ven, i hvert tilfælde i Danmark og Storbritannien, men
formentlig over hele verden, havde stillet vederlagsfri benzin og olie til rådighed ikke alene for rallyet
i Østrig, men også på turen over kontinentet til Salzburg. Rationerne var meget rigelige, og jeg må
tilstå, at jeg for de sidste værdikuponer fyldte mit bagagerum op med BP-olie. |
|