| |
synes at kende begrebet Grosser Mercedes. Kejseren af Japan må have været endog
særdeles fortrolig hermed, idet han i marts 1932 og januar 1934 indkøbte i alt 7 (syv!) af disse vogne, af
hvilke stadig de fire bliver brugt ved officielle lejligheder.
De øvrige 8 cylindrede kompressormodeller 380, 500 K og 540 K kom på markedet fra 1933 og var
egentlig bestemt som afløsere for de 6 cylindrede S-typer. Hk angivelserne var nu helt forsvundet, og
entusiaster kritiserede dem voldsomt for ikke at være rigtige sportsvogne. De må vel retfærdigvis også
nærmest klassificeres som luksuøse langtursvogne velegnede for de tyske motorveje. Her står til forskel |
|
det famøse K for kompressor, og man må følgelig være forsigtig med ikke at gøre sig
skyldig i forvekslinger på dette punkt.
På denne tid blev svingakslen, som skulle komme til at præge produktionen fremover, indført
med Typ 170 (6 cyl.) 1931, og vi bliver præsenteret for den første personvogn med dieselmotor Typ 260 D
1936 (D = Diesel). Året før var endnu to små vogne med 1,7 liter motorer kommet på markedet, nemlig Typ
170 V, men denne gang med 4 cyl. motor (V = Vierzylinder) og 170 H (H = Heckmotor). Foruden bogstavet G, som
står for Gelandefahrzeug (terrainvogn), kan man endelig undertiden finde bogstavet N i betydningen „normal"
(f. eks. modsat lang eller kurz). |
|
Mercedes-Benz
efterkrigsmodeller
Det skal straks indrømmes, at biler produceret efter 2. verdenskrig strengt taget falder
uden for denne klubs interesseområde og følgelig ikke burde omtales i Bilhistorisk Tidsskrift, men
alligevel føler jeg, at denne gennemgang af typebetegnelserne ville være ufuldstændig, hvis den afsluttes
med udgangen af 1939. Endelig må det jo heller ikke glemmes, at en del medlemmer efterhånden er begyndt at
omfatte de mere attraktive efterkrigsmodeller af netop dette fabrikat med en vis interesse. |
|