| |
I 1929 anskaffede Københavns politi
en åben Graham-Paige, K 8909, som specielt blev anvendt til fartkontrol.
Den blev brugt til udgangen af 1934. Graham-Paige havde 6- og 8-cylindrede
modeller på programmet det år, med fra 62 til 120 hk. Læg mærke til
den særprægede vulst på karrosseriets side, det er ikke standard, og
vort velbegrundede gæt er at vognen var intet mindre end en Le Baron
Special Phaeton, og dermed på et af de kraftigste chassiser I importøren
A/ S Unions protokol får vi bekræftet at |
|
den Graham-Paige med stelnummer
556801 og motornummer 513192, som ankom med fragtskibet Commercial
Trader25/6 1929 og i henhold til ordre nummer3078 blev leveret til
Københavns politi 21/7 1929, varen model 827, og det vil sige 8-cylindret
på næstlængste akselafstand. Om karrosseriet står desværre kun `Touring'. |
|
I 1929 omfattede Københavns politis
vognpark i følge Hjortstrøm 3 motorcykler, hvoraf en Nimbus ses på
fløjen, 8 personbiler, 2 åbne udrykningsvogne, 1 lukket udrykningsvogn
og 4 lukkede stationsvogne. Efter Nimbus'en er det fra venstre to FIAT
501, en FIAT505, Buick, Graham-Paige, Triangel udrykningsvogn, Renault,
Ford A,, Chevrolet, Packard og 6 lukkede Triangel stations- og
udrykningsvogne. Der er altså faktisk 9 personbiler, en åben Triangel
for lidt og en lukket for meget. Forklaring savnes. |
|