| |
Desværre stemmer dens udseende ikke
overens med nogen af de to modeller, som „Standard Catalog"
beskriver. På den anden side har jeg heller ikke
været i stand til at identificere den som noget andet mærke. Jeg har
brevvekslet intensivt med „Standard Catalogs" hovedforfatter,
Beverly Rae Kimes, der heller ikke genkender den som noget andet fabrikat
og er overbevist om at den er en af Larsens frembringelser. Så måske
kunne man tænke sig at det er et enkeltstående eksemplar af en bilmodel,
Larsen har bygget til sig selv inden han fandt på at lave biler til
andre. Det var nemlig ikke ganske usædvanligt. Man bemærker en oval på
vogndøren, figuren i ovalen er svær at tyde, men det er ingen falk,
snarere en drage. Vognen er ikke voldsomt stor, men har meget kraftigt
dimensioneret gummi, uens på for- og baghjul, måske har den været tung.
Så lægger man mærke til at der ingen gæller er i motorhjelmen og at
køleren
Larsens Falcon Ninety forekom også i en annonce, som opregnede hvilke
biler der var fabriksmonteret med magneter fra Amerikansk Bosch. |
|
nærmest sidder foran forakslen. Det er
nok de mest karakteristiske ting ved den - hvis nogen mener at genkende
den som et andet mærke, hører jeg meget gerne om det.
Personerne på billederne er Larsen
selv, hans kone Jenny Annette og to ældre søskende til Dorothy Larsen,
Esther og Harry Edward.
Et par år efter min kontakt med
Dorothy Larsen afgik hun ved døden og efter yderligere et par år døde i
1994 hendes og Johannes Fønss' eneste barn, Jennie Larsen Fønss. Med
tilladelse af eksekutor og arvingerne fik jeg lov til at gennemsøge boet
for de to fotografier, jeg tidligere havde lånt, og da der faktisk her i
landet kun var arvinger på Fønss-siden, gav de mig også tilladelse til
at udtage hvad jeg kunne finde af materiale vedrørende John M. Larsen. Og
det var af et ganske betragteligt omfang. Jeg har siden sorteret det
sådan at den store mængde udklip og fotografier om Larsens engagement i
flyvning er overdraget til Dansk Flyvemuseum, og materialet vedrørende
Larsens øvrige erhvervsmæssige karriere, på nær bilfabrikationen, vil
senere blive overladt Erhvervshistorisk Arkiv i Århus. |
|
Det hele giver et indgående billede af
en meget stor personlighed inden for amerikansk og dansk erhvervsliv, og
det kan undre såre at han aldrig har figureret i Kraks Blå Bog eller i
noget mig bekendt opslagsværk om dansk erhvervsliv. I hans mest aktive
tid i Danmark var han dog jævnligt nævnt i dagspressen.
Fortrinsvis ved hjælp af Larsens egne
oplysninger til et amerikansk flyvetidsskrift i 1921 plus hvad der står i
diverse jubilæumsskrifter og i nekrologerne ved hans død i 1950 kan man
stykke sammen at han blev født 11. november 1874 i Bagterp ved Hjørring,
som søn af Christine og Anthon Larsen, gik i dansk folkeskole og
formentlig fik en kortvarig uddannelse som mejerist i sin fødeby og
allerede som 18-årig stak til USA, uden en øre på lommen. At han senere
benævnte sig selv ingeniør synes ikke at have nogen nævneværdig
baggrund i realiteter, men at han nok kunne hamle op med hvem som helst
med en formel ingeniøruddannelse er til overflod dokumenteret.
Fra de selvbiografiske noter i 1921 kan
citeres: Indførte videnskabelige danske mejerimetoder i USA, pioner |
|
