® Bilhistorisk Tidsskrift  122/1995     side  19
      
* På isbane skal bilen have skærme.
* Karrosseriet skal være åbent.
* Der må ikke være træ i bærende
  karrosseridele. 
* Der skal forefindes et ordentligt bakspejl.
* Vindspejl skal være af splintfrit glas.
* Der skal være en brandsikker væg mellem
  førerplads og motorrum.
* Rattet må ikke være aftageligt. 
* Valgfrit brændstof.  
* Mindste tilladte vægt:
   Klasse CD 2500 cc - 510 kg
                   3000 cc - 570 kg
                   3500 cc - 630 kg
                   4000 cc - 690 kg
                   4500 cc - 750 kg
   Klasse EJ  1000 cc - 350 kg
                    1100 cc - 360 kg
                    1200 cc - 370 kg
                    1500 cc - 400 kg
                    1800 cc - 430 kg
                    2000 cc - 450 kg

Udover disse regler kan man sige at det der ikke var forbudt var tilladt! Det ses umiddelbart at Klasse EJ stærkt lignede den internationale Formel II, som gik op til 2 liter. Men

som sagt fik EJ ingen betydning. Klasse CD lignede delvis den Formel I som gjaldt både lige før og efter Anden Verdenskrig. Op til 1½ liter med kompressor og op til 4½ liter uden kompressor. Der blev da også kørt nogle løb, hvor udenlandske gæster i rigtige Grand Prix racere konkurrerede med vores specialracere. Mere mærkeligt var at nogle interessante sportsvogne fra før krigen fik lov at køre i klassen: Svend Haubergs 1931 Alfa Romeo, som var på 1.750 cc med kompressor, og Hans Pahls store Bugatti Type 50, 4.840 cc med kompressor. Men forståeligt, for hvad skulle de ellers have konkurreret med? Senere kørte også Robert Nellemanns Allard J2 med; den passede meget godt i de fleste henseender, men opfyldte mildest talt heller ikke kravet om at være bygget i Skandinavien. Men også andre af reglementernes punkter tog man let på, der blev fx ved enkelte lejligheder kørt med tvillinghjul, og det med skærmene var det også så som så med.


    Idéen til Nordisk Specialvogns Klassen blev pudset af på et møde i

forbindelse med løbene på Skarpnäck banen i 1949. Hensigten var tydeligt at mange af de hjemmebyggede vogne, som allerede fandtes, skulle kunne indpasses. Reglerne trådte formelt i kraft I. januar 1950. Som nævnt i artiklen i BhT 120 om Morian Hansen forelå der i eftersommeren 1951 et forslag i 19 punkter om modernisering af klassen. Men det endte med at man besluttede at slette klassen med udgangen af 1954, i Sverige et år før - svenskerne ombestemte sig dog så det blev samtidig med de andre nordiske lande. De løb med deltagelse af Nordiske Specialracere som kørtes i Helsingfors og på Skarpnäck i Sverige i 1952 og 53 blev benævnt Formel I løb. Den „klassiske" Formel I udløb i øvrigt også ved nytår 1954. I Sverige blev nogle Nordiske Specialracere derefter ombygget til specialsportsvogne. Herhjemme forsvandt de fleste, enkelte kørte endnu i blandede felter i Roskilde Rings første tid.

    Fra flere sider har jeg fået bekræftet at det tog humøret fra specialvogns-kørerne, da Robert Nellemann købte sin Allard og fik lov at køre