| |
selv boede, og bor. Jeg fandt aldrig
bilen, men en dag i begyndelsen af 80'erne kom Yngve Falk fra Esrum
kørende med selvsamme vogn på sin hænger. Mens den var staldet op i
Esrum så jeg den ofte, og til sidst lykkedes det mig at erhverve vraget
for et rimeligt beløb.
Jeg havde solgt min Mathis MB 1927, så
jeg havde en tom plads i carporten, hvilket jeg ikke kunne leve med
(familien kunne godt). Til familiens ros skal siges at den godt kunne se
mulighederne i vraget, der nu blev døbt Cigaren på grund af længden,
akselafstand 2.70 m.
Så begyndte detektivarbejdet for
alvor, jeg måtte vide noget mere. At bilen var en ægte Nordisk
Specialracer og at den havde været indregistreret var jeg ikke i tvivl
om, men nu gjaldt det om at finde beviser. Jeg vidste fra gamle billeder
og artikler fra 1940'rne at Svend-Eiler Kronsbjerg i Odense havde bygget
bilen og kørt løb med den. Alle fortalte mig at Kronsbjerg ikke fandtes
mere, men det var et forsøg værd, og heldigvis levede han i bedste
velgående og kunne give mig alle bilens data og en mængde historie.
Desuden henviste |
|
han mig til en fru Markus Mikkelsen,
hvis mand havde ladet vognen indregistrere omkring 1952 efter en større
ombygning. Jeg gik nu i gang med toldvæsenet og centralregistret, som
ikke havde tid til at finde papirerne, men af toldvæsenet fik jeg
tilladelse til at genopbygge vognen hvis jeg brugte de væsentligste dele
af karrosseriet osv. Da det var muligt, fremstår vognen i dag med
original ramme, front, hjelm, torpedokonstruktion, noget af bagenden,
pedalarrangement, styretøj (?), fortøj med bremser, bagfjedre, motor og
gearkasse.
Endvidere tog jeg kontakt med
bilinspektionen i Kvistgård, og ansvarshavende Frank Jensen har været
behjælpelig med gode råd og vejledning, idet bilen kun var identificeret
med motornummeret KPTO 1945. Jeg mente dengang at motoren skulle
udskiftes, så derfor var gode råd dyre med hensyn til et nummer. Senere
fandt jeg et stelnummer, 233800, på et atypisk sted på rammen og kunne
overfor toldvæsenet dokumentere at det stammede fra en FIAT 508CL 1938.
Kronsbjerg oplyser at undervognen blev købt efter befrielsen
på Beldringe flyveplads |
|
som tyskerefterladenskab. Med i købet
fik han et varevognskarrosseri som stod ved siden af, men ikke
nødvendigvis havde siddet på. Chassisets perforering tyder på
personvogn, da det er længere end normalt måske et hyrevognschassis.
Sammesteds købte Kronsbjerg en Opel Kapitän motor. Dens nummer, KPTO
1945 viser at toldvæsenet har været inde i billedet dengang. Rammen blev
valgt på grund af de meget store aluminiums forbremser og den fine
forhjulsophængning med lodrette fjedre og støddæmpere i en og samme
cylinder. I første omgang fik vognen en temmelig stor højde, senere blev
den betydeligt lavere og mere konkurrencedygtig.
Motoren er født med 60 hk men må have
ydet betydelig mere. Toppen var høvlet, der var dobbelte ventilfjedre,
polerede kanaler, 2 Solex karburatorer fra DKW, afdrejet svinghjul,
omsleben, hurtig knast, dobbelt tændspole, dobbeltvirkende fordeler, to
vandkølere, oliekøler,
Danmarksmesterskaber på Fangel-banen 1950. |
|