| |
den, men på en eller anden
måde kom den altid igennem."
Hvad datteren ikke skriver, men som vi
har hørt i familien Michaelsen, er at på Carl Nielsens første tur med
Renault'en fra boligen i Frederiksholms Kanal kolliderede han reverenter
talt med Christiansborg og bukkede en skærm. Nielsen ringede betuttet til
Vera Michaelsen for at betro hende det - Carl Johan Michaelsen turde han
ikke sige det til. Også mens han havde vognen rådførte Carl Nielsen sig
med Michaelsens chauffør om sine problemer med den.
Alting har en ende og den lille Renault
måtte efter nogle år se sig udskiftet med en noget større lukket Morris,
som Carl Nielsen var lykkelig for. Han bad straks familien Michaelsen med
på en præsentationstur til Langelinje med den, også for at se på det ny,
store monument af Rathsack for danske søfolk der omkom under Første
Verdenskrig. Til sin ligeledes bilglade svigersøn Emil Telmånyi skrev han
om kørslen til Skagen med den: "Vognen har det godt, når jeg skifter
gear siger den hurtigt Emil, eller omtrent således (et lille nodeforsøg er
angivet) Emily, Emily og jeg siger 'Hold mund, han er desværre
|
|
ikke her" Emily må være en ungarsk måde at sige Emil.
Sommer og efterår 1926 tilbragte Anne Marie og den ungarsk
fødte Emil Telmanyi i Italien, blandt andet hos Béla Bartóks elev, den
ungarske kvindelige komponist Gisella Selden-Goth, hvis violinkoncert han
havde førsteopført i Berlin i 1917. Hun boede i Firenze bag Michelangelos
David-statue i et lille slot fra 14. århundrede, som hun havde moderniseret
med centralvarme og fire badeværelser. Og hun havde stor bil og chauffør.
Hjemmefra skrev Carl Nielsen fra sit sommerophold i Damgård om varme og
sol, ja så udpræget at han havde kørt sin vogn ud i Lillebælt for at
køle den lidt af. Selv blev han siddende i den, men han og vogn blev da
reddet i land. Omtrent samtidig med brevet ankom Carl Nielsen til Firenze
med tog. Da han kun medbragte en lille city-taske indeholdende en
tandbørste, et bind Sokrates og et med Plato måtte
han omgående købe nogle vigtige fornødenheder: Sommertøj og, 4.
september, i samråd med fru Goths chauffør, en let brugt FIAT 501, kørt
6.000 km. Den sidste anskaffelse skyldtes at der i bjergbyen Busseto, hvor
Verdi havde gået i skole, skulle være en
|
|

Den gule FIAT 501 som blev hjembragt fra Italien og som
Emil Telmanyi brugte en årrække. Vindspejlet tyder på årgang 1924, men
med moderniserede hjul. Det er Telmanyi ved rattet, fotograferet i 1930'rne;
vognen har fået vanteplader Telmanyi fortalte at da han engang tog en
drejning lidt snært med Carl Nielsen som passager udbrød Nielsen: -
Forskræk ikke hjørnet!
|
|