| |
Bilhistorisk Tidsskrift har mellem år
og dag bragt flere artikler om et enkelt bilmærkes danske historie. FIAT,
Buick, M.G., Lancia, Alvis, Hupmobile, der har måske været flere. Som
regel dukker der mere materiale op, så snart en
artikel er gået i trykken. Til artiklen om FIAT har der en gang eller to
været tilføjelser, om de andre mærker kommer der måske noget ved en
anden lejlighed.
Men hvad angår Rolls-Rolls Silver
Ghost har jeg valgt at bringe endnu et supplement mens de oprindelige
artikler endnu er i læserens friske erindring. Det drejer sig særlig om
32SG, men først lidt andet:
Her ses tydeligt den oprindelige kaleche på karrosseriet fra 1930-31.
Bemærk også de karakteristiske ornamenter på dørene. |
|
41AB
Vi manglede i BhT 101 navne på de unge
mennesker, der købte vognen af Madsen, Motor Shop. Det er dukket op i
nyfundne arkivalier fra Paul Thybjergs tid som RR-ejer og initiativtager
til DVK's daværende RR-Sektion. I sektionen og i DVK's medlemsliste
figurerede handelselev Claus Ulrich Bülow som vognens ejer.
Og så har vi omsider fået kontakt med
den nuværende ejer af 41AB, som oplyser at den kom til Sverige uden det
danske karrosseri, så der er altså ingen mulighed hos Trågårdh for at
finde en karetmagerplade fra det.
32SG
Da jeg skrev afsnittet om 32SG afstod jeg fra at opsøge
Margrethe Glad. Hendes mand og to sønner var forlængst
|
|
døde og selv var hun meget gammel, og
jeg vidste fra den længstlevende søn at hun ingen billeder havde af
vognen, og havde desuden hørt at hun havde mistet synet.
Men ved en familie-sammenkomst nu i
efteråret var jeg sammen med en nær veninde af Grethe Glad, som nok
mente hun måske kunne have glæde af at se Bilhistorisk Tidsskrift. Jeg
fik nogle dage senere brev fra nævnte dame, som kunne berette, at Grethe
Glad straks ved synet af billedet på side 39 udbrød: -Jamen det er jo
min vogn! Så synet var der alligevel noget tilbage af. Grethe Glad er i
skrivende stund, november 1990, 99 år og 10 måneder.
Tybjergs papirer afslører også, at
han havde en slags brugsret til vognen, da DVK havde overtaget den.
Mærkeligt nok benævner han den i 1958 som chassis nr. 71XJ.
Vi har fået kontakt med familie til |
|