| |
teket af to ældre årgange af samme værk fra Krak: Der var to maskinfabrikanter Hammel
i København! Næsten, jævnaldrende og næsten samtidig. Det er "vores" sæt data som er rigtigt.
Fødeår ukendt, dødsdato 30. september 1903. De andre data gælder maskinfabrikant E.A. Hammel (født
1832, død 1908). Hans virksomhed blev i 1906 overtaget af en søn, A.W. Hammel (født 1861).
Forretningsadressen var Klerkegade 15, så noget tyder på at der også er rodet rundt i adresserne før
Nørrebrogade.
Vi har siden sidst været i forbindelse med flere af Urban Johansens børnebørn. Et af dem, Alice Nielsen,
havde samme udklip fra 1925 som vi, og på det kunne måneden juni læses, og avisens navn: Aftenbladet (som
vi også af nærliggende grunde havde haft svært på fornemmelsen). Dette og andre udklip stammer fra Alice
Nielsens mor Julie, der var Urban Johansens yngste datter. Og altså stadig ingen ældre avisomtaler end
juni 1925. Alice Nielsen fortæller at hendes mor i 1920'rne førte Urban Johansens regnskaber, og at hun
husker at også |
|
den ældste søn Johannes og hans søn Leo arbejdede på værkstedet. Mellem udklippene
er et interview fra 1952 med Urban Johansens ældste datter Anna, som dengang endnu levede, og som fik en
køretur i Hammel Vognen da den var udstillet i Tivoli det år. Hun fortæller i interviewet at hendes far i
1886 kørte ud i Nørreallé hvor børnene kom med - der var 9 børn, men på det tidspunkt, interviewet er
lavet, er de fire døde. Anna Nielsen fortæller at det var ved den lejlighed at de mødte kongen, men
hendes far blev så benovet at han ikke fik hilst - så meget mere som kongens hest blev forskrækket og
stejlede. Anna Nielsen har ingen erindring om, hvor meget vognen kørte, men den blev sat under et halvtag i
gården Nørrebrogade 38, og der legede børnene i den.
At den stod nærmest uden døre husker i dag også det ældste barnebarn, den 87-årige Gudrun Andersen, der
er datter af Anna Nielsen. Selv flyttede Gudrun Andersen i 1916 til England og kom først tilbage til
Danmark mange år senere.
Det ser ud til, at Hammel Vognen i |
|
1926 to gange var udstillet i Industriforeningen, nemlig foruden på KDAK's 25 års
jubilæumsudstilling i februar ved en større udstilling i september samme år, arrangeret af Historisk
Teknisk Forening. Også på det tidspunkt præsenteres vognen i dagspressen som den første, der er
fremstillet i Danmark. Men hvor ukendt den oprindelig var, skal vi endnu en gang understrege ved at nævne,
at i den tidligste egentlige danske billiteratur og fagtidsskrifter omkring århundredeskiftet fremstår
Brems i Viborg som den uomtvistelige ophavsmand til den første dansk byggede bil.
På fotografierne fra de to udstillinger i Industriforeningen i København ser man tydeligt, at Hammel
Vognen er så medtaget af tidens tand og vind og vejr at ryglænets betræk og polstring er gået til.
i sidste nummer kom vi for skade at skrive at benzin er opkaldt efter Benz. Det er forkert. Benzin og benzen
(og benzol der har været et andet ord for både det ene og det andet) er afledt af benzoesyre og navnet
stammer fra så tidligt som 1833. |
|