| |
og det er ikke sandsynligt, at der har været flere. Vi har forsøgt at stykke de tre
vognes færden sammen; men det er - som sædvanligt -ikke lykkedes at få alle brikkerne til at falde på
plads. En af de løse brikker er en oplysning fra Prins Georg, som skriver, " at daværende kaptajn
Palle Juul, Gråbrødretorv 22, også havde en vogn af samme model (328) indkøbt lige før krigens udbrud.
Hvad der blev af den, ved jeg ikke, men jeg tror, han solgte den samtidig med at "min" blev solgt
i sommeren 1945". Erik Bjerre-Petersen, som kendte Palle Juul, mener, at det kan være en 328. Hvis det
er tilfældet - og vi forudsætter, at der kun var tre - kan det kun være chassis nr. 85139.
Chassis nr. 85139
For nylig købte DVK-medlem Helmuth Leicht den BMW 328, som Birger Olsen havde haft i mere end
tyve år, og som var kendt under navnet "Myreægget". Ifølge overleveringen var vognen tysk
efterladenskab; set udfra chassisnummeret er den fra 37 - papirerne siger |
|
1939. Den første danske indregistrering er 19/10-1946 under K 17.270.
I maj 1947 købte Viggo Petersen bilen af den første danske ejer. Vognen var hvid og Viggo kørte i den et
årstid, hvorefter den blev adskilt, repareret og malet grøn. 148 var Viggo ifærd med at etablere sit eget
værksted, og BMW'en blev solgt til civilingeniør Arnold Lansner. Viggo Petersen havde kørt et par løb
med BMW; men derefter blev der mest kørt Panhard, Cooper F3 og Monte Carlo. Det er en længere historie,
som vi senere vender tilbage til.
Lansner kørte meget i BMW'en; blandt andet en Italienstur, hvor en væddekørsel med en Alfa Romeo tog
livet af motoren - krumtappen knækkede. Hjemturen foregik med tog. Det var i det lange løb ikke helt
rimeligt - eller praktisk - at familien Lansner med to børn skulle stuves sammen i en topersoners roadster,
som tilmed kostede ligeså meget som tre fempersoners sedaner. BMW'en blev derfor ombygget efter Lansners
tegninger til en strømliniet 2+2 coupé, der senere fik kælenavnet |
|
Myreægget eller Ægget -Viggo Petersen kalder den Osten. Karrosseriet er bevaret, og det
er Leichts mening at restaurere det. Lansner fik ombygningen lavet på Nørrebros Karrosserifabrik. Ernst
Jørgensen var ikke altid lige begejstret for at se Lansner på fabrikken, for det betød ofte ændringer
på karrosseriet; men til sidst blev det dog færdigt, hvorefter der fulgte en længere diskussion og
korrespondance med myndighederne. I maj 1954 gav Justitsministeriet tilladelse til at BMW'en "forblev
registreret uanset stedfunden ombygning af køretøjet, hvorved dette er blevet forsynet med et uoriginalt
karrosseri." Tilladelsen blev begrænset til
Familien Lansner i nyerhvervet, grøn BMW 328 i 1948.

|
|