| |
dentlig lydsvagt. I 1930 byggedes og solgtes de største vogne, der nogensinde kom til at
forlade fabrikken. De havde en 6 liters motor, udviklede 133 HK ved 3.400 r/min., og en akselafstand på
137", hvilket er 3.48 m. Pris: $ 2.100.-
Ultimo 1929 og frem til og med 1931 byggede fabrikken den 6-cylindrede model »S« til $1.000.-
Denne motor udviklede 70 HK.
Da det for mit vedkommende især blev Hupmobiler fra årene 1929-31 med 6 og 8 cylindre, der
for nogle år skaffede mig tilnavnet »Mr. Hupmobile, « vil jeg i en mere almen populær del af denne
artikel gå ind på mit eget spor i en bestemt epoke, hvor de nævnte biler blev noget centralt.
At jeg skulle blive kører af det bilmærke, var en ren tilfældighed. I 1936 fik min morbroder
en stilling som repræsentant, og til denne funktion skulle bruges en vogn. Min morfar, årgang 1867, købte
derfor tilfældigvis K 11.298, Hupmobile 1929-30 til ham.
På mange af hans ture var jeg med.
Nogle gange vidste han og jeg, at jeg
ville komme til at vente længe, når min onkel var inde et sted, og om vin- |
|
teren blev jeg inde i vognen og motoren foran tæppeindhyllede for begge at holde på
varmen. I 1939 glemtes det forreste tæppe ved næste start, og en mindre motorbrand opstod og bevirkede, at
motorhjelmen slog sig nogle få millimeter, så lidt at man skal vide det for at opdage det, men Magne Nøhr
ved det i 1985.
Hup'en kørte og kørte. Værkstedsbesøg forekom kun, når der skulle nye bremsebelægninger
eller dæk på. I 1938 blev den moderniseret på Dansk Vognfjeder Fabrik.
Efter de fem års stilstand fik vi i 1945 ret hurtigt betydelige benzinrationer tildelt og
vognen kørte igen. I marts 1949 fik jeg mit første førerbevis, og da min onkel sammen med sin ældre
broder havde dannet eget firma., kom vognen og jeg til at køre som aldrig før. Masser af varer blev kørt
ud, regninger indkasseret, personer transporteret osv., men slemt blev det, da jeg efter nogle ture mellem
København og Gedser med et gevaldigt overlæs, (det var vist den gang ikke noget begreb), med 90 km/t op ad
Valby Bakke ødelagde motor nr. 10491, som var den originale.
Det var i begyndelsen af 50'erne ik |
|
ke vanskeligt at finde Hupmobile-motorer og -gearkasser, så jeg købte nogle stykker og
skiftede herefter motor for hver små 300.000 km. Det er muligt, at nr. 10491 sidder i nu, idet jeg efter i
midten af det tiår at være blevet medlem af DVK fik ændret min opfattelse af gamle køretøjer radikalt
og bl.a. renoverede originalmotoren fra A til Z. Det var vist i 1958.
Køretøjet tilbagelagde i ind- og udland vældige strækninger, det fik dog også den bedst
tænkelige pleje: bestemte steder blev smurt ugentlig. Undtaget i frostvejr blev den vasket, poleret og
støvsuget hver dag i rundt regnet 20 år. Bilen blev stillet i garage hver aften, skønt garagen i flere
år lå 5 km fra bopælen. Der var nok en del fanatisme forbundet med den omhyggelige pasning af vognen, men
netop mange læsere af dette blad ved, hvordan man næsten kan få en art forhold til et køretøj, som i
den grad tjener en sikkert og godt i det daglige. Hver aften, når vognen var sat ind for natten, fik den et
venskabeligt klap!
Af og til kunne det ske, at der på en kold morgen ikke var strøm nok til første start, men
med et startsving hængende på væggen og et liggende i hol- |
|
