| |
dens første længere biltur, fra Weinheim til Pforzheim og tilbage igen. Derefter fulgte
to udkast i 1899 i forbindelse med en udvidelse til dobbeltsporet jernbane over Fyn, men rigsdagen gik imod
forslagene. Ganske vist blev dobbeltsporet vedtaget i 1908, men uden bro, og den var heller ikke med i
bevillingerne til diverse baneanlæg i 1918.
Ikke før 1923/24 blev den svimlende sum af 50.000 kr. bevilget til undersøgelser og
forarbejder vedrørende en broforbindelse over Lillebælt, dog uden at myndighederne fik øjnene op for den
fulde betydning af en vejbro. Der rejstes forslag om en jernbanebro med et hængefærgeanlæg nedenunder i
form af to gondoler med plads til tre biler i hver. Det blev heldigvis ikke til noget, og da det viste sig,
at der kun førtes 23.000 biler over Bæltet om året, vedtog rigsdagen d. 29 marts 1924 at nøjes med at
»tilvejebringe en dobbeltsporet jernbanebro over Lillebælt«.
Motorfolket griber ind
Denne beslutning fik motor- og erhvervsorganisationerne til at gå i aktion. Man påviste under et
protestmøde ved Snoghøj i 1926, at behovet for |
|
Kongen og dronningen overværer en sænkekasses stabelafløbning.
overførsel af motorkøretøjer allerede var steget til ikke mindre end 62.000 pr. år, et tal der,
inden broen blev ind viet nåede 185.000. Den 16. juli 1927 blev det derfor endelig vedtaget at udvide
jernbanebroen til en såkaldt færdselsbro, med en ca. 6 m bred kørebane og et fortov.
Arbejdet blev udbudt i international licitation med frist for indsendelse af tilbud d. I.
oktober 1928. Dagen efter udløbet åbnede man brevene, og resultatet blev, at Monberg & Thorsen i
samarbejde med tre tyske firmaer fik overdraget arbejdet til påbegyndelse i |
|
foråret 1929. Målet var, at broen skulle stå færdig til indvielse først i 1934, men
det lykkedes ikke, for i foråret 1929 blev der erklæret strejke
Konflikten forsinkede arbejdet et års tid, så den indtil 24 m høje overbygning først kunne
påbegyndes i sommeren 1933. Den hviler på fire strømpiller, som hver vejer omkring 50.000 tons og koster
ca. 2,5 mill. kr. stykket. Spandet mellem pille 3 og 4 blev lukket først, hvorefter man gik videre til
pille 1 og 2, der blev forbundet d. 23. oktober 1934. Det sidste led i den faste forbindelse mellem Fyn og
Jylland kunne dermed etableres d. 28. december 1934.
Tilkørselsvejene
Broen betingede vidtgående omlægninger af tog- og vejtrafikken. Det blev nødvendigt at flytte
stationerne i Middelfart og Fredericia og at oprette et trinbræt før broen på Fynssiden. Vedtagelsen om
udvidelse med to vejbaner nødvendiggjorde også ekspropriationer til en brovej både på Fyn og i Jylland.
Ifølge regeringsforslaget af februar 1927 skulle landevejene fra Bogense, Odense og Assens
føres uden om Mid- |
|
