| |
|
Paaske. Man skal altsaa skynde sig, hvis man vil have et Glimt af den.« Fire
dage senere var den igen i avisen —denne gang med billede og under overskriften: »En Eventyrvogn
til 28.000 «. Det bemærkes, at Alvis ikke vil blive noget udbredt mærke; dertil er den for pebret i
prisen. Bilen har altid været mørkeblå, og vi kan i fabrikkens car record læse, at den blev
leveret |
|
med speedometer i kilometer, en ekstra baglygte og en dåse blå maling! Den
lykkelige ejer var grosserer V. L. Amdrup, Frederiksberg.
Efter krigen blev bilen indregistreret af Amdrups enke, og i 1955 blev den købt af
mekaniker Carl Petersen i Studiestræde, som havde den til 1961. Derefter var den et år hos Vagn
Louis Hansen og to år hos Carl Erik Aller, |
|
|
Palle Suenson kørte altid med ACE-pladerne på hjulene.
som solgte den til Erik Dinesen. Dinesen har fået den smukt restaureret, og vognen fremtræder nu som
ny.
1937 Speed 25
Den sidste Alvis, Cai Caspersen importerede, er Ole Berings grønne Offord drophead coupé. Den
blev bestilt af direktør Kay Suenson, der, såvidt man kan se i dens car record, fik en række særlige
ønsker opfyldt. Vognen fik en forlænget ratstamme, bagkofanger, ACE-plader til hjulene og
reservehjulskappe, samt — ligesom de to andre »danske« Alvis'er — instrumenter i metriske mål.
Karrosseriet var lakeret med en farve ved navn dust-proof grey med grøn staffering, grå kaleche og grønt
indtræk.
Bilen var opklodset et stykke tid efter krigen og blev senere overtaget af Kay Suensons nevø,
professor Palle Suenson. Den har to gange været
Ole Berings 193 7 Speed 25, |
|
