| |
gen, der skal slibes, skal påføres i svære lag, således at der er noget at slibe af.
Man skal være opmærksom på, at den ikke-slibbare — kaldet non-sanding — undertiden skal påføres
dæklag inden for korte tidsrum — op til max. 5 timers påføringstid mellem sandingslag og dæklag.
De indtil nu omtalte arbejder: af rensningen, spartlingen, priming og sanding med
efterfølgende slibning er de mest tidrøvende og dermed kostbare. Det er også de arbejder man bedst selv
kan udføre, dels kan man bruge en ringere sprøjte end ved dækmalingen, dels kan man rette fejl (løbere
etc.) ved at bortslibe og sprøjte igen. Støv betyder heller ikke så meget, for man slutter med
finslibning, hvis man bruger den slidbare sanding. Ligeledes er temperaturen heller ikke så kritisk som ved
dæklagets påføring.
Her ville vi måske anbefale den ikke rutinerede hobbylakerer at stoppe og overlade påføring
af dæklag til en professionel lakerer med professionelt udstyr. Af de totale maleudgifter koster dæklaget
kun en mindre del.
Dæklaget
Dæklaget kan påføres i tre forskellige |
|
malingstyper: Cellulose, syntetisk og to-komponent. Valget bør allerede foretages inden
grundlagsopbygningen, idet valg af primer og sanding kan afhænge af dæklagstype.
Cellulose findes ikke i alle fabrikkers produktprogram, dels fordi en celluloseopbygning
består af mange lag, og dermed er kostbar, dels fordi to-komponent besidder flere kvaliteter og er hurtig
at arbejde med.
Vi bruger syntetisk til undervogn, under skærme etc. og sprøjter alle ydre overflader med
to-komponent. Med den rette sprøjteteknik, godt værktøj og rigtig rumtemperatur kan tokomponent give en
fin højglans.
Teknisk information
Til alle professionelle maleprodukter findes datablade med tekniske oplysninger om produktets egenskaber,
blandeforhold, tørretid, hvad der kan påføres hvad etc. Undertiden har detailfarvehandleren disse blade,
hvis ikke kan man få dem hos grossist eller importør af det fabrikat, man vælger at bruge. Vi vil
anbefale, at man sætter sig ind i malesystemet, inden man påfører det første lag. |
|
Værktøjet
En af betingelserne for at det færdige arbejde er i orden, er at man har godt værktøj, her er
sprøjtens kvalitet det centrale. Sekundære småting kan man nok male med støvsugersprøjte, som vi
foretrækker frem for en elektrisk vibratorsprøjte. Det er vores erfaring, at el-sprøjten, også de dyre
typer, ikke er i stand til at »slynge« de forstøvede malingsdråber mod emnet med tilstrækkelig stor
præcision. Malingsstrålen, der skal danne en vifte foran dysen »fuser« ud lige foran dysen og rammer
emnet i en »rodet orden«. Vi bruger en bægerpistol i prisklasse små to-tusinde kroner. Der findes
billigere sprøjter, ja til en fjerdedel af prisen på en kvalitetssprøjte — men som altid ved værktøj:
Pris, kvalitet og funktion er sammenhængende størrelser.
Sprøjten skal tilføres luft fra et kompressoranlæg. Sprøjtens luftforbrug skal hænge
sammen med kompressorens ydelse. Man kan ikke forvente et godt arbejdsresultat, hvis man skal stoppe
sprøjtningen på grund af luftmangel. På den anden side sprøjter man kun i korte tidsrum, medens
kompressoren er i stand til at arbejde kontinuerlig. Kompressoren leverer |
|
