| |
tet. Vi havde en dejlig eftermiddag i det vestjyske, Jacobsen havde med medhjælp sørget
for at alt gik glat. Om aftenen festede vi på Højskolehotellet, her stiftede vi bekendtskab med
specialiteten fra fjorden, den røgede helt, som man enten forspiser sig i eller ikke kan udstå.
Med denne første tur til Ringkøbing havde Jacobsen skabt en tradition som vedvarer. Mange
minder fra Ringkøbing er det blevet til gennem årene. Starten fra værftet, kaffepausen i de små
forsamlingshuse, mylder af badegæster omkring bilerne i Søndervig, bilsnak i svejsehallerne, når vi
parkerede for natten, besigtigelse af Jacobsens igangværende restaurerings projekt, festen på hotellet, i
nogle år med den formidable blinde pianist som musikalsk underholdning. Farvel og tak for i år, når vi
søndag formiddag startede fra værftet for at køre tværs over Jylland og nå Østkysten hen på
eftermiddagen.
Gæstfri var Erik Jacobsen og Helga, når vi var i Ringkøbing med vognene. Talrige har besøgt
dem i deres hyggelige stuer på første sal med udsigt over værft og havn. Ofte havde de feriebørn på
besøg, som fik en oplevelse, når starten gik fra Nordsøværftet.
|
|
Ofte snakkede jeg også skibe med Jacobsen, han havde bygget skibe i mere end fyrre år,
jeg havde sejlet med dem i et langt kortere åremål.
Nogle år deltog Jacobsen i bestyrelsesarbejdet i DVK og prægede her forhandlingerne på god
måde.
Turene til Ringkøbing vil være anderledes efter Jacobsens død, han hørte med til det image
disse løb havde. Efter at andre tog over og lavede arrangementet var han manden på stedet, der sammen med
Helga hjalp med råd og praktiske ting.
Æret være E. F. Jacobsens minde.
P. E. Hansen
Bertie Tore
Kun 43 år gammel er Bertie Tore død, og han skal have et ord med på vejen, selv om vi aldrig
traf hinanden og derfor aldrig fik udglattet gamle uoverensstemmelser. |
|
Tore var nemlig med sine skarpe kanter en af de entusiaster, som gjorde noget ved
tingene, og udviklingen viste, at det ikke var for personlig vinding.
Hans livsværk blev det enestående brandværnsmuseum i Århus, og lad os håbe at det
bliver bevaret som en selvejende institution med kommunal støtte og garanti. Det havde Tore selv nået at
gøre begyndelsen til, og det er et eksempel til efterfølgelse.
Lad det så være glemt at Tore på grund af forskellige misforståelser og måske en lidt
indadvendt holdning hos DVK dengang stiftede en anden klub nærmest i protest mod DVK. Siden fik vi da et
normalt forhold til den.
OR
DANSK VETERANBIL KLUB
Jydeholmen 48,
2720 Vanløse
Tel. 01-71 39 02 kun mandag aften. |
|
REDAKTION
O. E. Riisager (ansv. og hvortil stof bedes sendt),
Krogholmgårdsvej 70, 2950 Vedbæk.
Tel. 02-89 11 48.
Helst skriftlig henvendelse.
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Repro: Københavns Kliche & Offset.
Tryk: Eiler Eilertsen, Kbh.
|
|
|