| |
Krøyer Christensens søster, Tone Sthyr, fik en Magna F.1, årgang ca. 1931. Lysegrøn
over i det blålige og med en gevaldig masse ekstraudstyr: Stor ekstralygte, kølerfigur med motometer,
kofanger, tredobbelt kompressorhorn, kasketskygge og sideskærme på vindspejlet, en ugle på torpedoen, og
mærker fra tre forskellige motor klubber. En svajer er hørt råbe efter hende, da hun kørte op ad
Strøget: –Pas på du ikke slæber røven hen ad jorden søster!
Det må være samme vogn, Preben Sørensen købte og kørte løb med, blandt andet i
Frederikssund grundlovsdag 1935.
Nuværende DVK-medlem Holger Suhr ejede omkring 1960 en F.1 Magna, grøn, og der er
stærke indicier for, at der var Tone Sthyrs vogn. Ganske vist var mange mindelser om fordums herlighed
forsvundet, og dørene var savet ned, spidserne skåret af forskærmene og det bageste af karrossen ændret,
men læg mærke til den uoriginale pyntestribe på motorhjelmen, og der er en lille prop i hullet hvor uglen
sad. |
|

|
|