| |
»Kongen af Rødovre« kaldte man gårdejer Niels Chr. Sørensen, Rødovregård i
Københavns vestlige udkant. Og med kongelig værdighed må han have ført sig frem i sin stilfulde Humber
16/60 1934 saloon.
I 1934 hjemtog British Motors (K. W. Bruun) 20 Humber biler, fordelt på 5 Pullmann limousiner
(hvoraf en først blev solgt i 1935), 9 Snipe saloons, plus en, minister Huitfeldt tog hjem direkte (to af
Sniperne blev først solgt i 35), 5 16/60 saloons (to først solgt i 35) og en sort og hvid Vogue saloon (en
Molyneux creation).
Modelprogrammet i 1934 var det samme som året før og året efter. Pullmann var store vogne,
herhjemme også solgt som chassis til et par af Blegdamshospitalets ambulancer. Sideventiler, 6-cylindret
motor på 3½2, senere 4.1 liter. Snipe »80« havde samme motor, 16/60 var også 6-cylindret, men med
boring 67.5 mm og slaglængde 106 mm kun 2.276 ccm. Og Twelve var 4-cylindret på 1.669 ccm. |
|
Af 16/60 modellen havde British Motors kun indført en enkelt i 1933. Køberen hed Hugh
Gurney, britisk overordentlig gesandt. De tre i 1934 blev solgt til ovennævnte gårdejer Sørensen, til
Åge Rothenborg og til David Hermansson. Hermansson havde tidligere på året købt en Hillman 20/70, men
ville åbenbart nu have noget finere. I januar 1935 blev den fjerde indførte fra 1934 solgt til Holger
Johansen og den femte til O. Wiggers. Samtlige 16/60 blev solgt fra importørens hovedforretning ved siden
af Østerport station i København. I sommeren 1935 blev der leveret en til forhandleren i Vejle, Mortensen,
og i november 35 blev en der havde stået usolgt siden juni returneret til fabrikken.
Gurneys og Wiggers' 16/60 var maroon, Rothenborgs og Hermanssons helt sorte, Sørensens og
Johansens blå og sorte, og den der blev solgt i Vejle, grå.
16/60 er typisk for Humbers besindige |
|
modeludvikling, men også for mærkets kvalitet og for dets ganske elegante karrosserier
i 1930'erne. Forgængeren i Humbers modelrække stammede fra 1929 (på et to år ældre chassis). Det var
16/50 som havde lidt mindre boring. Denne version af motoren forekom i 1932-33 også i Hillman »Wizzard
65« og i 1934-35 i Hillman 16 hp.
16/60 har den betragtelige egenvægt af 1.750 kg, og hydrauliske bremser kendte Humber ikke
før end i 1939.
Gårdejer Sørensens Humber kom til landet 17. februar 1934 i samme sending som en blå Snipe,
solgt til K.V. Tersling.
Sørensen fik vognen leveret 22. marts med nummeret A 34.168, men omregistrerede den godt en
måned senere, tilsyneladende udelukkende for at få den »finere« nummerplade A 9608.
Kongen af Rødovre beholdt den dejlige Humber til sin død i 1961. Vog- |
|