® Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 75  -  1983     side    6

     
 

arbejder, men har i cirka 10 år haft pladeværksted og efter Kjeldsens mening er han den bedste håndværker på feltet.
   Efter at vognen havde stået stille i omkring 12 år var dens almindelige tilstand jo ikke blevet bedre, så karrosseriet blev løftet af chassiset og alt blev sandblæst. Til disse V8 typer kan man med lidt held og sporsans stadig finde en hel del ny reservedele, så alt i bremser, kobling osv er fornyet og alle øvrige dele renoveret til mindste enkelthed.
   Vognen er meget lydløs og har fine køreegenskaber og fantastiske bremser – en ideel ferie- og rejsevogn for fire personer med god bagageplads. Når kalechen er slået ned er der dejlig læ på forsæderne.
   Vognen har i sommer deltaget i Bornholm Rundt, Ringkøbing-løbet og Nordsjællands-løbet.
   Specifikationerne er: 8 cylindre i 90' V-form. Letmetal cylinderblok med våde foringer. Karburatoren er en totrins Zenith. 100 hk ved 4.800 omdrejninger, tophastighed 170 kmt. Som ekstraudstyr er der bundgear, og der er Blaupunkt rør-radio, som stadig virker upåklageligt.

 

Chassiset er rør med længde- og tværdragere, der er langsgående torsionsfjedre og hjulene er 15 x 650.
   I motorrummet er der lys og komplet værktøjskasse.
   Egenvægten er 1.400 kg, højeste vægt med passagerer 1.900 kg. Benzinforbrug ca. 8 km pr liter.

De originale papirer fortæller om fem ejere, hvoraf den første, som fik vognen indregistreret 21. oktober 1955, var S. Exzell. Zelleke Imru, Gesandter bei der Kaiserlich Äthiopischen Gesandtschaft, Kaiser Karl-Ring 15 i Bonn. Han udskiftede vidunderet efter et halvt år.