| |
på hele bunden. Men naturligvis har det også spillet ind at vognen ikke har kørt siden
omkring 1970.
Man kunne godt tro at en så hurtig og avanceret bil ville være temmelig vanskelig at arbejde
på. Det har vist sig at forholde sig modsat. Den er umådelig gennemtænkt, omhyggeligt lavet og temmelig
let at gå til, og alting har et tilforladeligt præg af store maskinelementer. Og så er det hele
dimensioneret til at holde til påvirkninger meget større end der nogensinde vil forekomme. Bilen må i sin
tid have kørt mindst 500.000 km – men det har ikke været nødvendigt at røre ved hovedlejer,
baghjulslejer, differentiale, gearkasse, styretøj eller for- og baghjulsaffjering. Og der er vel at mærke
intet af det der hverken rumler, hyler eller rasler. Jeg har bare renset det, grundet det og malet det. Det
er en dejlig mekanik.
Til gengæld er jeg løbet ind i et ærgerligt problem forårsaget af at jeg ikke da sølerne
blev slebet var opmærksom, på nødvendigheden af at få fjernet de propper der lukker krumtappens
smørekanaler og få renset kanalerne. Efter 4000 km røg plejlstangslejerne på grund af manglende
smøring. Sådan en
|
|
gammel krumtap kan være fuld af helt fastsiddende hårdt slam som kun kan bores eller
skrabes ud.
Naturligvis har jeg prøvet at opspore bilens historie, og det er også lykkedes i store træk.
Aurelia GT bilerne kom til verden på den måde at Lanciafabrikken sendte færdige
platform»chassiser« til Pinin Farina. Når karrosseriet var færdigt gik vognen tilbage til Lancia hvor
mekanikken blev monteret. Min bil var færdig hos Lancia i Torino d. 8. juli 1953. Under den første ejer
var den indregistreret i Milano, og der blev den købt da den var et årstid gammel af den unge danske
ingeniør Per Brüel, der var i fuld gang med at opbygge firmaet BrüeI og Kjær. Han kørte i et par år
Europa tynd i den – fremdeles på Milanoplader – inden han solgte den til en entreprenør og købte en
fabriksny af samme slags, som han fik på danske plader. Det er i øvrigt den Birger Bayer har nu og
forhåbentlig inden længe kommer ud at køre i. 11958 købte Per Brüels broder Torben Brüel bilen i Rom
af ovennævnte entreprenør. Torben Brüel holdt vognen opstaldet i Rom mens han indtil 1961 arbejdede i
skovene i Thailand. Den kom så på
|
|
danske plader men blev i efteråret 1961 solgt for 15.000 kr. til Hans Nielsen, der var
ansat hos Braun. Af afgiftstekniske grunde kunne han imidlertid først få den indregistreret i sit navn i
juli 1962, men så blev den også brugt flittigt i omkring 10 år på lange ugentlige forretningsture gennem
Jylland. Så fik Hans Nielsen firmabil, og så skiftede han til et job hvor han slet ikke havde brug for den
slags bil, og årene havde også sat sine spor på bilen. Så Lanciaen røg ud i laden til den lille
landbrugsejendom han havde erhvervet sig. Og så skulle han bruge laden inden sønnen var gammel nok til at
få bilen – og det var mit held.
Til slut en lille oplysning, så vi ikke tror at der har været flere Lancia Aurelia GT her i
landet end der faktisk har været. Bilen var Lancia-blå da den forlod fabrikken, men blev i Rom malet
Ferrari-rød; og det forblev den indtil den i juli 1982 igen blev Lancia-blå.
Staklwilles formel for beregning af til-spændingsmoment (forenklet)
|
|
