| |
|
ter, den rørformede baglygte, den ovale bagrude, de rigtige hjul og meget andet.
Nu mangler jeg den orig. kølerprop, (helst den med vingerne) og den rigtige Marelli magnet. Jeg
kører med en ny-istandsat Bosch. Så skulle nogen kende nogen, der osv., er jeg naturligvis meget
interesseret.
I lighed med de fleste andre veteran-bilentusiaster, kan jeg fortælle en mængde muntre
anekdoter om den
|
|
måde, hvorpå mange manglende reservedele er fundet. Det vil nok føre for vidt
her at komme ind på enkeltheder, så lad det vente til en anden gang.
Jeg skylder at takke en del mennesker for at min FIAT 501 ser ud som den gør i dag.
Først og fremmest min kone, der ikke interesserer sig for biler, men som har fundet sig i alt det en
veteranbilmands kone nu engang må igennem.
|
|
|
Dernæst vennerne i DVK såsom Holst Jensen, Gunnar Falk, Børge Kå, Viklit, Riisager og
Schouboe. Men uden Privatbanken, Hørsholm og min svoger John, der er perfektionist og værktøjsmager, var
resultatet ikke blevet som det er i dag. John har fremstillet manglende dele i stor stil. Især et nyt
gasspjæld er jeg meget imponeret af. Motoren går fuldstændig jævnt.
Karlshøj har stået for restaureringen af karrosseri, kalechestativ, motor (Dynamo,
selvstarter, vandpumpe, magnet osv.), styretøj, bremser og bagtøj. Der er ikke den ting, som ikke er
gennemgået, og det som andre har forsøgt at reparere eller udbedre, har Karlshøj lavet om.
Det fremragende malerarbejde er foretaget af Jens i Bråby og indtræk og
Vognen til venstre er ikke Neesgårds, men Kjeld Schouboes, der er blevet
gen-restaureret i år, bos Bent Olsen. På vindspejlets form ses årgangen: 1924. Begge vogne er heldigvis
med køleren malet i karrosseriets farve, som det bør være. Neesgårds grøn, Schouboes rød.
|
|
